Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Dokumenttype
Resultat
Sted
Emner
Dokument
Relaterede love
Sagen omhandler en advokats krav på udbetaling af vederlag for offentlig retshjælp ydet i 21 sager vedrørende flygtninge og familiesammenføring. Retten i Sønderborg havde afvist anmodningerne med henvisning til, at den fornødne vejledning og bistand allerede blev ydet af de relevante forvaltningsmyndigheder, hvilket udelukker offentlig retshjælp ved advokat i henhold til Bekendtgørelse nr. 1095 af 11. december 2000 om offentlig retshjælp ved advokater § 6, stk. 3, nr. 4.
Advokaten nedlagde påstand om, at Retten i Sønderborg skulle betale 31.815 kr. med procesrente. Subsidiært påstod han hjemvisning til Retten i Sønderborg. Han nedlagde endvidere påstand om, at Retten i Sønderborg skulle anerkende, at Dansk Røde Kors ikke er en forvaltningsmyndighed.
Advokaten argumenterede for, at Retten i Sønderborg uberettiget havde afvist anmodningerne. Han anførte, at myndighederne (Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp) ikke havde ydet den fornødne vejledning og bistand i de konkrete sager, og at de retshjælpssøgende havde et åbenbart behov for retshjælp. Særligt fremhævede han, at myndighederne havde tilsidesat deres vejledningspligt efter Forvaltningsloven § 7, især i sager om afslag på asyl efter den åbenbart grundløse procedure, hvor der var adgang til domstolsprøvelse efter Grundloven § 63 og mulighed for revurdering af sagerne af Dansk Flygtningehjælp. Han påpegede også, at Udlændingeloven indeholder hjemmel til advokatbeskikkelse i sager, der behandles for Flygtningenævnet, og at Dansk Røde Kors' afgørelser ikke havde reel værdi, da de ikke var en forvaltningsmyndighed, hvilket Folketingets Ombudsmand havde bekræftet.
Retten i Sønderborg påstod frifindelse for betalingspåstanden og afvisning, subsidiært frifindelse, for anerkendelsespåstanden. Retten henviste til sin oprindelige afgørelse af 7. september 2001, hvor det blev lagt til grund, at Udlændingestyrelsen yder ansøgerne fornøden vejledning og bistand, hvorfor retshjælp var udelukket i henhold til Bekendtgørelse nr. 1095 af 11. december 2000 om offentlig retshjælp ved advokater § 6, stk. 3, nr. 4. Retten anførte desuden, at Udlændingestyrelsens vejledningspligt ved afslag efter åbenbart grundløs-proceduren ikke kunne udstrækkes til at omfatte hjemsendelsesproceduren eller UNMIK's retningslinjer, da hjemsendelse blot er en konsekvens af asylafgørelsen. Vedrørende anerkendelsespåstanden om Dansk Røde Kors gjorde Retten gældende, at påstanden var uegnet til en domskonklusion og ikke havde aktuel retlig interesse for sagens parter.
Sagsøgte, Retten i Sønderborg, blev frifundet for sagsøgerens påstand om betaling af 31.815 kr. Sagsøgerens anerkendelsespåstand om, at Dansk Røde Kors ikke er en forvaltningsmyndighed, blev afvist. Sagsøgeren blev pålagt at betale sagens omkostninger til Retten i Sønderborg med 25.512,50 kr. inden 14 dage, forrentet efter Renteloven § 8 a.

Regeringen vil tilbyde asylansøgere, der får afslag i første instans, en kontant bonus på 20.000 kroner for at droppe deres ankesag og frivilligt rejse hjem.


Lovforslaget har til formål at samle og systematisere reglerne for udlændinge uden lovligt ophold i Danmark i en ny, selvstændig lov: hjemrejseloven. Loven skal understøtte Hjemrejsestyrelsens opgaver og regulere en udlændings forhold fra tidspunktet for en endelig afgørelse om, at vedkommende ikke har ret til ophold, og frem til udrejsen er gennemført. Lovforslaget indeholder en række nye initiativer og samler eksisterende regler fra bl.a. udlændingeloven.
Lovens udgangspunkt er, at en udlænding uden lovligt ophold har (§ 1). Hjemrejsestyrelsen får ansvaret for at kontrollere og bistå med udrejsen, mens politiet yder bistand, når magtanvendelse er nødvendig.
Efter en fornyet behandling af sagen har Flygtningenævnet stadfæstet afslaget på asyl til en iransk mand, selvom FN’s Menneskerettighedskomité tidligere kritiserede afgørelsen.
Udlændinge- og integrationsministeren præsenterer en omfattende hjemrejselov med kontantbonus, øget dataovervågning og nye regler for straksudsendelser.
En central del af loven er pligten til at medvirke til egen udrejse (§ 3). Dette indebærer at medvirke til at fastlægge sin identitet, skaffe rejsedokumenter og deltage i samtaler med myndighederne. Hjemrejsestyrelsen træffer en formel afgørelse om, hvorvidt en udlænding medvirker. Denne afgørelse har betydning for adgangen til ydelser som f.eks. hjemrejsestøtte. En udlænding, der i første omgang ikke medvirker, kan senere få en afgørelse om medvirken, hvis vedkommende aktivt samarbejder over en periode.
Der indføres en obligatorisk digital kommunikationsløsning for udlændinge over 18 år uden lovligt ophold (§ 4). Meddelelser sendt via denne løsning anses for at være kommet frem, når de er tilgængelige for modtageren. Dette skal effektivisere kommunikationen og forkyndelsen af afgørelser. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler for fritagelse fra ordningen.
Hjemrejsestyrelsen kan udarbejde en hjemrejsekontrakt for udlændinge over 18 år uden lovligt ophold (§ 5). Kontrakten, der så vidt muligt indgås i enighed, har til formål at forberede udrejsen og fastlægger udlændingens rettigheder og pligter. Den kan omfatte:
Reglerne for økonomisk støtte til hjemrejse samles (§ 7-8). En udlænding skal som udgangspunkt selv betale for sin udrejse, men staten kan afholde udgifterne, hvis udlændingen ikke har midler. Adgangen til hjemrejsestøtte er betinget af, at udlændingen medvirker til sin udrejse. Hvis en udlænding først medvirker efter en periode med manglende samarbejde, kan der kun ydes reduceret hjemrejsestøtte. Der indføres også en supplerende kontant støtte til asylansøgere, der hurtigt accepterer et afslag fra Udlændingestyrelsen og frafalder klage til Flygtningenævnet.
Loven fastsætter pligter for beboere på indkvarteringssteder. Udlændinge over 18 år skal medvirke til nødvendige opgaver i driften af stedet (§ 9). Der skal desuden fastsættes en husorden for hvert indkvarteringssted, som regulerer adfærd, brug af fællesarealer og konsekvenser ved overtrædelse (§ 10).
For at sikre udlændinges tilstedeværelse og medvirken indføres en række kontrolforanstaltninger:
Loven samler og præciserer reglerne for frihedsberøvelse:
Loven træder i kraft den 1. juni 2021, dog med mulighed for senere ikrafttræden af visse bestemmelser (§ 24). Lovforslaget medfører omfattende ændringer i bl.a. udlændingeloven, repatrieringsloven og straffeloven for at flytte relevante bestemmelser og tilpasse lovgivningen til den nye hjemrejse-struktur (§ 25-30).

Sagen vedrører en præjudiciel anmodning fra Upravno sodišče (forvaltningsdomstolen) i Slovenien om, hvorvidt en national...
Læs mereDette lovforslag udmønter en række initiativer fra flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025. Formålet er a...
Læs mere
Udlændingenævnets ophævelse af udvisningsafgørelse grundet faktuel fejl i myndighedernes beslutningsgrundlag