Ugyldig kendelse om skærpet sikkerhed: Landsretten tilkender erstatning for krænkende nøgenvisitationer

Sagen omhandler en varetægtsfængslet appellanten, der klagede over et sikkerhedsregime iværksat af Direktoratet for Kriminalforsorgen i perioden fra den 9. juni 2016 til den 22. maj 2017. Regimet indebar automatisk, daglig kropsvisitation (nøgenvisitation) og cellevisitation. Appellanten var sigtet og senere dømt for overtrædelse af Straffeloven § 114 (hvervning til terror).

Baggrund for Sikkerhedsregimet

Appellanten blev varetægtsfængslet den 8. juni 2016 og overført til Aarhus Arrest den 23. juni 2016, hvor han blev underlagt en forholdsordre om "særlig skærpet opmærksomhed" på grund af stor risiko for ulovlig kommunikation og sigtelsen for terror. Denne forholdsordre indebar daglige person- og celleundersøgelser samt detektering med mobildetektor (COMSTOP).

• Periode: 9. juni 2016 til 22. maj 2017 (ca. 11 måneder).
• Antal undersøgelser: I perioden fra 10. juni 2016 til 22. maj 2017 blev der foretaget 301 personundersøgelser og 318 celleundersøgelser. Ingen af disse førte til fund af ulovlige effekter.
• Sikkerhedsklassificering: Appellanten blev vurderet til sikkerhedsklasse 2, hvilket foreskrev daglig visitation af person og celle.
• Begrundelse: Kriminalforsorgen henviste til Appellantens sigtelse og senere dom for terror (Straffeloven § 114c, stk. 3 og Straffeloven § 114d, stk. 3), samt en tidligere bekymringsindberetning fra 2015 om hans tilhørsforhold til IS.

Appellantens Påstande

Appellanten nedlagde påstand om, at Kriminalforsorgens afgørelse af 23. juni 2016 og efterfølgende afgørelser om sikkerhedsregimet var ugyldige. Han gjorde gældende, at regimet udgjorde en krænkelse af hans rettigheder i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3 (forbud mod tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling) og/eller artikel 8 (ret til respekt for privatliv og familieliv).

• Nøgenvisitationer: Appellanten forklarede, at han dagligt blev kropsvisiteret ved fuld afklædning og blev beordret til at "sprede ballerne" og placere sig i ydmygende stillinger. Han påstod også, at kvindeligt fængselspersonale var til stede under visitationerne, hvilket er i strid med Straffuldbyrdelsesloven § 60, stk. 6.
• Cellevisitationer: Han gjorde gældende, at de daglige cellevisitationer var i strid med EMRK artikel 8 og Grundloven § 72.
• Hjemmel: Appellanten anførte, at der ikke var tilstrækkelig lovhjemmel i Straffuldbyrdelsesloven § 60 til at iværksætte et sådant rutinemæssigt visitationsregime, og at nøgenvisitationer kun kan gennemføres under iagttagelse af Straffuldbyrdelsesloven § 60, stk. 3 og Straffuldbyrdelsesloven § 60, stk. 7.
• Erstatning: Appellanten krævede 80.000 kr. i godtgørelse for de lidelser, han havde været udsat for, med henvisning til Erstatningsansvarsloven § 26 og EMRK artikel 13 og artikel 41.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Landsretten fandt, at Kriminalforsorgens afgørelse af 23. juni 2016 om etablering og opretholdelse af et særligt sikkerhedsregime over for appellanten var ugyldig. Dette skyldtes, at de rutinemæssige person- og cellevisitationer, der blev udført over en periode på næsten et år, ikke havde tilstrækkelig hjemmel i Straffuldbyrdelsesloven § 60 og dens forarbejder til at blive gennemført på en så automatisk og daglig basis uden konkret vurdering af nødvendigheden i hvert enkelt tilfælde.

Landsretten lagde til grund, at appellanten i forbindelse med personundersøgelserne som regel skulle tage alt sit tøj af, dreje sig rundt og i nogle tilfælde gå ned i hugsiddende stilling og eventuelt sprede ballerne. Retten fandt, at disse rutinemæssige og omfattende nøgenvisitationer, udført over en lang periode uden konkret nødvendighed, udgjorde en nedværdigende behandling og dermed en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 3. Det kunne dog ikke lægges til grund, at kvindeligt personale medvirkede ved nøgenvisitationerne, eller at der blev fremsat nedladende kommentarer.

For så vidt angår cellevisitationerne fandt landsretten, at disse heller ikke var hjemlet i Straffuldbyrdelsesloven § 60 til at blive gennemført rutinemæssigt. Dog fandt retten ikke, at cellevisitationerne var i strid med Grundloven § 72 eller EMRK artikel 8, da der var tale om undersøgelser af en fængselscelle og ikke en privat bolig.

Afgørelse

Landsretten traf følgende afgørelse:

• Direktoratet for Kriminalforsorgen skal anerkende, at afgørelsen af 23. juni 2016, som fastholdt ved brev af 3. marts 2017, er ugyldig.
• Direktoratet for Kriminalforsorgen skal inden 14 dage betale 30.000 kr. i godtgørelse til appellanten med procesrente fra den 13. april 2018. Godtgørelsen blev fastsat efter et skøn over sagens samlede omstændigheder og under hensyntagen til Menneskerettighedsdomstolens praksis, jf. EMRK artikel 13 og artikel 41 samt Erstatningsansvarsloven § 26.
• Direktoratet for Kriminalforsorgen skal inden 14 dage betale 91.250 kr. i sagsomkostninger til statskassen, forrentet efter rentelovens § 8 a. Beløbet dækker udgifter til advokatbistand og retsafgift, jf. Retsplejeloven § 332, stk. 1.