Mellemkommunal refusion og handlepligt - efterværn afløst af botilbud

Sagen omhandler en principiel afklaring af praksis for mellemkommunal refusion og handleforpligtelse, når efterværn afløses af et ophold i botilbud for voksne. En borger var anbragt i plejefamilie af A Kommune frem til sit 18. år i 2007. Herefter traf A Kommune afgørelse om efterværn i form af fortsat ophold i plejefamilien og oversendte sagen til B Kommune, som var den nye opholdskommune.

I 2009 vurderede B Kommune, at hjælpen fremover bedre kunne ydes efter voksenreglerne, og borgeren blev i januar 2011 visiteret til et botilbud efter Serviceloven § 107. A Kommune traf herefter afgørelse om, at der ikke længere var ret til refusion for udgifterne. B Kommune klagede over denne afgørelse.

Det Sociale Nævn ændrede A Kommunes afgørelse og fastslog, at der fortsat var ret til refusion, idet nævnet mente, at der var tale om en fortsættelse af den oprindelige foranstaltning. A Kommune klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de anførte, at efterværnsforløbet havde afbrudt refusionsforløbet.

Ankestyrelsen har truffet afgørelse om, at A Kommunes refusionstilsagn bortfaldt, da B Kommune bragte efterværnet til ophør. Dette betyder, at B Kommune er handle- og betalingskommune. Ankestyrelsen ændrer dermed afgørelsen fra Det Sociale Nævn.

Begrundelse for afgørelsen

Det er en betingelse for at opnå refusion, at en af lovens betingelser er opfyldt. Sagen opfylder ikke betingelsen i Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 9, da A Kommunes tilsagn vedrørte efterværn, og dette efterværn ophørte, da B Kommune traf afgørelse om optagelse i botilbud efter Serviceloven § 107 i januar 2011.

Reglen om fortsat ret til refusion, hvis der ydes en anden type omfattende hjælp, gælder ikke for refusion som følge af efterværn. Dette fremgår modsætningsvis af Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 9, som ikke henviser til Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 3 om efterværn.

Ankestyrelsen bemærker, at efterværn ydes for at hjælpe den unge til en bedre overgang til voksenlivet, og bevillingen forudsætter, at den unge kan få noget ud af efterværnet, med udsigt til en positiv udvikling. En person i efterværn vil almindeligvis ikke efterfølgende have behov for at blive optaget på et botilbud efter Serviceloven § 107, da der er tale om to forskellige hjælpeforanstaltninger til to forskellige persongrupper. Hvis kommunerne er i tvivl om, hvilken persongruppe den unge tilhører, har de mulighed for at indgå aftale om fordeling af udgifterne i henhold til Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 10.