Refusion for udgifter - støtte i egen bolig og skånejob sidestilles med botilbud

NN, en borger med særlige behov, flyttede i februar 2005 fra sin mors hjem i A Kommune til et opgangsfællesskab i B Kommune. Han havde siden september 2004 været i skånejob og modtog desuden 14 timers socialpædagogisk støtte ugentligt. B Kommune anmodede A Kommune om refusion for udgifter til NN i perioden uge 23, 2007 til uge 17, 2010, idet de mente, at den samlede støtte kunne sidestilles med et botilbud.

A Kommune afviste refusionskravet. De argumenterede for, at 14 timers ugentlig støtte ikke var tilstrækkeligt omfattende til at sidestilles med en boform, og at skånejobbet, som var bevilget efter Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 63, stk. 2, ikke skulle medregnes i vurderingen af støtte efter Serviceloven § 85.

Det sociale nævn stadfæstede oprindeligt A Kommunes afslag, men genoptog og ændrede senere sin afgørelse. Nævnet fandt, at NNs behov for hjælp, herunder den socialpædagogiske støtte og skånejobbet i opgangsfællesskabet, medførte, at hans bolig kunne sidestilles med et botilbud. A Kommune klagede herefter til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen fandt, at den samlede støtte til NN i perioden 15. februar 2005 til 29. april 2010, bestående af 14 timers socialpædagogisk støtte og et skånejob på ca. 25 timer ugentligt, havde et omfang og formål, der kunne sidestilles med et botilbud. Dette medfører, at A Kommune er forpligtet til at yde refusion til B Kommune for udgifterne i den nævnte periode.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• NN var oprindeligt visiteret til et bofællesskab af den daværende C Kommune (nu A Kommune).
• De socialpædagogiske støttetimer og beskæftigelsen i skånejobbet, hvortil kommunen ydede løntilskud, bidrog tilsammen til at skabe en struktur i NNs hverdag, som et ophold i en boform også ville kunne yde.
• Der er ingen lovgivningsmæssige holdepunkter for, at kun støtte ydet efter Serviceloven kan indgå i vurderingen af den samlede hjælp.
• Den samlede støtte i forbindelse med boligen i opgangsfællesskabet havde et sådant omfang, at den kunne sidestilles med eller træde i stedet for en boform efter Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 2, nr. 1-4, jf. stk. 5.

Afgørelsen bygger på en samlet vurdering af de ydede hjælpeforanstaltninger, uanset hvilken lovhjemmel de er ydet efter, for at afgøre, om de tilsammen skaber en struktur og et omfang, der svarer til et botilbud. Dette er i tråd med tidligere principafgørelser som 251-10, 252-10, og 253-10, der også inkluderede beskyttet beskæftigelse og adgang til fællesfaciliteter i vurderingen.