Dækning af egenbetaling til befordring ved lægeordineret fysioterapi som merudgift

NN, en borger med dissemineret sclerose, ansøgte om dækning af egenbetaling til befordring for ugentlig lægeordineret fysioterapibehandling. A Kommune afslog ansøgningen med henvisning til, at udgiften var omfattet af Sundhedsloven og ikke kunne dækkes som merudgift efter Serviceloven. Kommunen mente, at Serviceloven § 100 ikke omfattede egenbetaling efter anden social lovgivning.

Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y ændrede kommunens afgørelse. Nævnet vurderede, at egenbetalingen var en nødvendig merudgift som følge af NNs nedsatte funktionsevne, og at den ikke kunne dækkes efter anden lovgivning. Nævnet fremhævede, at reglerne om handicapkørsel, der er tilrettelagt efter Lov om trafikselskaber, ikke er en del af den sociale lovgivning i Servicelovens forstand. Kommunen klagede over denne afgørelse til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen fastslog, at NN har ret til dækning af egenbetalingen for befordring til lægeordineret fysioterapibehandling. Afgørelsen bygger på, at NN er omfattet af personkredsen i Serviceloven § 100 på grund af dissemineret sclerose.

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Befordringsudgifter til behandling er omfattet af Serviceloven § 100, såfremt de ikke dækkes af anden lovgivning eller andre bestemmelser i Serviceloven.
• Handicapkørsel, som NN benytter, er tilrettelagt efter Lov om trafikselskaber og falder ikke under Sundhedsloven.
• Der ydes ikke befordring til tilskudsberettiget eller vederlagsfri fysioterapi efter Sundhedsloven.
• Egenbetalingen for handicapkørsel er en merudgift, som NN ikke ville have haft, hvis funktionsevnen ikke var nedsat.
• Bestemmelsen i Bekendtgørelse om nødvendige merudgifter § 11, der udelukker dækning af egenbetaling efter anden social lovgivning, finder ikke anvendelse, da handicapkørsel ikke betragtes som social lovgivning i denne kontekst.

Denne afgørelse præciserer, at egenbetaling for befordring til lægeordineret fysioterapi via handicapkørsel kan dækkes som en nødvendig merudgift, når den ikke dækkes af Sundhedsloven, og når handicapkørsel ikke anses for at være "anden social lovgivning" i relation til merudgiftsbekendtgørelsen.