Kommunens dokumentationskrav for merudgiftsydelse til barnepige/aflastning

En borger modtog en merudgiftsydelse til aflastning/barnepige for sin søn, der har en gennemgribende udviklingsforstyrrelse. A Kommune stoppede udbetalingen og krævede dokumentation for, hvordan beløbet var anvendt, hvem der modtog det, og om det var indberettet til SKAT. Kommunen begrundede dette med, at den tidligere vejledning om indberetning ikke var i overensstemmelse med lovgivningen.

Det Sociale Nævn tiltrådte kommunens afgørelse, idet de mente, at borgeren ikke tilstrækkeligt havde sandsynliggjort merudgiften. Borgeren klagede til Ankestyrelsen og anførte, at ydelsen er fleksibel, og at "sandsynliggjorte" udgifter ikke kræver dokumentation for afholdelse, især da kommunen tidligere havde anerkendt behovet.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fastslog, at kommunen ikke kan kræve dokumentation for, hvordan en bevilget merudgiftsydelse til barnepige/aflastning er anvendt, herunder om den er opgivet til SKAT.

Begrundelse for afgørelsen

• Ankestyrelsen henviste til, at Serviceloven § 41 og Bekendtgørelse om tilskud til pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom § 4 fastslår, at merudgifter kan fastsættes på grundlag af sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter.
• Sigtet med ydelsen er at give modtageren mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan behovet bedst dækkes.
• At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at kommunen ikke kan kræve dokumentation for afholdelsen af udgifterne. I stedet skal der laves et overslag over de sandsynliggjorte fremtidige behov og merudgifter.
• Kommunen havde anerkendt sønnens tilhørsforhold til personkredsen for merudgiftsydelse og borgerens berettigelse til ydelsen.