Afgørelse om merudgifter til taxakørsel i forbindelse med hospitalsindlæggelser

En borger med varigt nedsat funktionsevne ansøgte om dækning af merudgifter til taxakørsel i forbindelse med transport til og fra hospitalsindlæggelser samt psykologbehandling. A Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at borgerens samlede merudgifter ikke oversteg 6.000 kr. årligt. Kommunen vurderede desuden, at akut transport til hospital skulle dækkes af sygetransport, ambulance eller politi, og at borgeren ellers kunne benytte offentlig transport.

Det Sociale Nævn tiltrådte kommunens afgørelse vedrørende hospitalsindlæggelser og henviste til, at disse udgifter hørte under sundhedslovgivningen. Borgeren klagede til Ankestyrelsen og fremhævede, at der opstod "gråzoner", hvor hverken sundhedsvæsenet eller kommunen dækkede transportudgifter, især i akutte situationer.

Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen om, at merudgifter til taxakørsel i forbindelse med transport til og fra hospitalsindlæggelser ikke kan dækkes efter Serviceloven § 100.

Begrundelse for afgørelsen

• Sektoransvar: Dækning af transport til og fra hospitalsindlæggelser er et ansvar for regionsrådet under sundhedslovgivningen, ikke socialsektoren. Princippet om sektoransvar danner hovedudgangspunktet for afgrænsning af opgaveområder.
• Subsidiaritetsprincip: Støtte til befordring efter Serviceloven § 100 er subsidiær i forhold til befordringsydelser efter anden lovgivning. Dette betyder, at hvis en udgift kan dækkes af en anden lovgivning, skal den dækkes derfra først.

Ankestyrelsen bemærkede, at det forhold, at borgeren havde udgifter til taxa, som hverken blev dækket af sundhedsvæsenet eller kommunen, ikke automatisk medførte ret til dækning efter serviceloven.

Konsekvenser og henvisninger

• Hjemvisning af del af sagen: Kommunen blev bedt om at tage stilling til ansøgningen om merudgifter til taxakørsel til og fra psykologbehandling, i det omfang kommunen ikke allerede havde truffet afgørelse herom. Dette indikerer, at psykologbehandling potentielt kan falde uden for sundhedslovens primære dækningsområde for transport.
• Principafgørelser: Afgørelsen bygger på principper fra tidligere principafgørelser, herunder 100-10 (fuld medtagelse af transportudgift til kontrolbesøg på hospital) og 53-11 (ingen ret til dækning af kontrolbesøg hos egen læge, hvis læge i nærområdet). Disse principafgørelser understreger sondringen mellem behandling/kontrol og muligheden for dækning under sundhedsloven.