Klageadgang til kvalitetsstandard for praktisk hjælp og vurdering af individuelt behov for rengøring

NN fik nedsat sin bevilling til praktisk hjælp til rengøring fra hver anden til hver fjerde uge som følge af en ændring i A Kommunes serviceniveau. Kommunens oprindelige afgørelse af 26. januar 2011 var baseret på en telefonisk revurdering, og begrundelsen var mangelfuld.

Efter NN's klage foretog kommunen et visitationsbesøg den 1. marts 2011 og fastholdt afgørelsen. De vurderede, at NN delvist kunne udføre lettere rengøring selv, og at hjemmet fremstod pænt.

Det Sociale Nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt, at NN var berettiget til hyppigere rengøring. Nævnet mente, at kommunens kvalitetsstandard ikke opfyldte formålet med Serviceloven og kravet om nødvendig hjælp, og at der ikke var foretaget en tilstrækkelig konkret og individuel vurdering af NN's behov. A Kommune klagede herefter til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen ændrer Det Sociale Nævns afgørelse og fastslår, at NN ikke er berettiget til rengøring oftere end hver fjerde uge. Kommunen skal ikke træffe en ny afgørelse.

Klageinstansers kompetence

Ankestyrelsen fastslår, at klageinstanserne har adgang til at efterprøve, om en kommunes kvalitetsstandard er i overensstemmelse med loven, når den er anvendt i en konkret sag. Dette gælder også for retlige spørgsmål i skønsmæssige afgørelser, jf. Retssikkerhedsloven § 69 og Serviceloven § 166. Bestemmelsen i Retssikkerhedsloven § 60, stk. 3 afskærer ikke denne efterprøvelse.

Kommunens serviceniveau og konkret vurdering

Ankestyrelsen finder, at kommunens serviceniveau om rengøring hver fjerde uge som et vejledende udgangspunkt ikke er i strid med Serviceloven. Det forudsættes dog, at der altid foretages en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.

Kravet om nødvendig hjælp i Serviceloven § 83, stk. 1, nr. 2 skal vurderes ud fra både objektive og subjektive kriterier. Dette inkluderer borgerens værdighed, integritet, personlige glæde ved et rent hjem og mulighed for at leve et så normalt liv som muligt, herunder et socialt liv, jf. også Serviceloven § 1 og Serviceloven § 81.

Ankestyrelsen bemærker, at kvalitetsstandardens formulering om, at ekstra rengøring kun kan ske i "helt særlige tilfælde", medfører risiko for manglende konkret vurdering.

Begrundelse for afgørelse

Kommunens oprindelige afgørelse af 26. januar 2011 var mangelfuldt begrundet, da den ikke angav de konkrete hovedhensyn for nedsættelsen. En borger, der får nedsat sin bevilling, har krav på en fyldestgørende begrundelse, især hvis funktionsniveauet ikke har ændret sig.

Dog har kommunen i forbindelse med genvurderingen den 1. marts 2011 foretaget en tilstrækkelig konkret og individuel vurdering af NN's behov, både objektive og subjektive. På baggrund heraf finder Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn om rengøring hver fjerde uge.

Dissens

En mødedeltager var uenig i afgørelsen og mente, at kommunens generelle serviceniveau var i strid med Serviceloven, idet der skulle lægges større vægt på borgerens mulighed for at leve et så normalt og socialt liv som muligt.