Nærtstående kan fungere som arbejdsleder ved kontant tilskud efter Serviceloven § 95, stk. 3

En 18-årig borger, der funktionelt svarede til en 3-4-årig, søgte om kontant tilskud til hjælp efter Serviceloven § 95, stk. 3. Kommunen bevilgede tilskuddet og en servicepakke, hvor borgerens mor, som også var værge, skulle fungere som arbejdsleder, mens et privat firma varetog arbejdsgiverfunktionen. Det Sociale Nævn hjemviste sagen, idet de vurderede, at borgeren selv skulle kunne fungere som arbejdsleder for at modtage kontant tilskud, hvilket borgerens funktionsniveau ikke tillod. Kommunen klagede over nævnets afgørelse og henviste til vejledning om, at arbejdslederansvaret kunne overgives til nærtstående. Nævnet fastholdt sin afgørelse med henvisning til manglende praksis.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fastslog, at borgerens mor som nærtstående og værge kunne fungere som arbejdsleder for borgerens hjælpere. Dette betyder, at borgeren kan modtage hjælp efter reglerne om kontant tilskud.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at når tilskuddet udbetales til en nærtstående person efter Serviceloven § 95, stk. 3, er det den nærtstående, der er tilskudsmodtager. Det er derfor den nærtstående – og ikke borgeren – der skal være i stand til at fungere som arbejdsleder for hjælperne. Dette gælder især i tilfælde, hvor borgeren ikke selv kan varetage arbejdsleder- eller arbejdsgiverfunktionen på grund af eksempelvis udviklingshæmning eller kognitive funktionsnedsættelser.

Det blev præciseret, at hvis arbejdsgiverrollen overføres til en forening eller privat virksomhed, er det alene en betingelse, at tilskudsmodtageren kan fungere som daglig leder for hjælperne. Sagen blev hjemvist til kommunen med henblik på en konkret udmåling af antallet af timer, der danner grundlag for beregningen af det kontante tilskud.