Dækning af merudgifter til hjælpere under ferie i Danmark
Dato
10. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Serviceloven
Emner
Hjælper, Serviceniveau, Ferie, Efterprøvelse af kommunens skøn, Nødvendige merudgifter
Lovreferencer:
NN, en 21-årig borger med Spielmeyer-Vogt syndrom, modtog døgnpleje og et dagtilbud. NN ansøgte A Kommune om dækning af merudgifter til en ekstra hjælper under to ugers ferie i Danmark, fordelt på en uges sommerskole og en uges ferie.
Kommunen bevilgede kun dækning for én uges ferie og et årligt weekendtræf. Begrundelsen var, at det var kommunens almindelige praksis, og at to ugers ferie ikke var normalt for borgerne i kommunen. Kommunen afslog yderligere ansøgninger om ekstra hjælper til andre aktiviteter.
Det Sociale Nævn omgjorde kommunens afgørelse og fandt, at NN havde ret til dækning af merudgifter for to ugers ferie. Nævnet lagde vægt på, at det var almindeligt at holde flere ugers ferie, og at NN som 21-årig ikke længere var omfattet af forældrenes forsørgelsespligt. Nævnet hjemviste desuden sagen om weekendtræf og ekstra hjælper til andre aktiviteter.
A Kommune klagede til Ankestyrelsen, idet de mente, at nævnet havde tilsidesat et lovligt kommunalt skøn og serviceniveau. Kommunen anførte, at sagen drejede sig om omfanget af dækning og nævnets hjemmel til at omgøre en kommunal afgørelse efter Serviceloven § 100, samt hvor grænsen gik for at tilsidesætte et kommunalt serviceniveau i henhold til Retssikkerhedsloven § 69.
Ankestyrelsen stadfæstede Det Sociale Nævns afgørelse og fandt, at NN var berettiget til dækning af merudgifter til en ekstra hjælper under to ugers ferie i Danmark.
Begrundelse for afgørelsen
Ankestyrelsen lagde vægt på:
- Formålet med merudgiftsydelsen efter Serviceloven § 100, stk. 1 er at kompensere borgere med varigt nedsat funktionsevne, så de kan leve et almindeligt liv som ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation (kompensationsprincippet).
- Det er almindeligt i Danmark at afholde flere ugers ferie om året.
- Kommunens afgørelse var ikke konkret og individuel, men alene baseret på en generel kommunal praksis om én uges ferie.
- Det Sociale Nævn var berettiget til at tilsidesætte kommunens skøn, da det var i strid med kompensationsprincippet. Nævnet kan efterprøve det retlige skøn, herunder lovligheden af de kriterier, kommunen har lagt til grund, og om der er foretaget et individuelt skøn.
- Kommunen havde ikke redegjort for sit serviceniveau vedrørende ferie, trods opfordring.
Afgørelsen bygger på tidligere principafgørelser, der fastslår ret til hjælpemidler under ferieophold i Danmark (Principafgørelse 263-09 og 264-09) og dækning af ekstra omkostninger ved kortvarige ferieophold i udlandet (Principafgørelse C-1-08).
Lignende afgørelser