Regulering af kontant tilskud ved ændret serviceniveau

Sagen omhandler en kvinde med sclerose, der i flere år har modtaget hjælp efter Serviceloven § 83, stk. 1, udbetalt som kontant tilskud til ægtefællen efter Serviceloven § 95, stk. 3. Kommunen foretog en revurdering af ydelserne og nedsatte det månedlige kontante tilskud fra 18.180 kr. til 14.278 kr., med henvisning til en generel justering af tidsforbruget for de bevilgede ydelser. Kommunen oplyste ikke borgeren om den visiterede tid og begrundede ikke tilstrækkeligt nedsættelsen af bevillingen.

Borgeren klagede over afgørelsen, da årsagen til reduktionen ikke var oplyst. Det Sociale Nævn ophævede kommunens afgørelse, idet kommunen ikke havde godtgjort, at det reducerede tilskud ville dække de bevilgede ydelser, og ikke havde oplyst om ændringer i ydelserne. Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen og anførte, at det ville medføre merudgifter, hvis de ikke kunne justere kontante tilskud ved ændringer i tidsforbruget for ydelserne.

Ankestyrelsen har afgjort, at kommunen var forpligtet til at regulere det kontante tilskud, da der var foretaget generelle ændringer i serviceniveauet vedrørende den tid, der afsættes til de bevilgede ydelser. Dette er i overensstemmelse med udmålingsbekendtgørelsen, som fastslår, at tilskuddet skal reguleres ved generelle ændringer i grundlaget for udmålingen, og at tilskuddet maksimalt kan udgøre et beløb, der svarer til kommunens gennemsnitlige langsigtede omkostninger.

Ankestyrelsen fandt dog, at kommunens afgørelse af 12. oktober 2010 var væsentligt mangelfuldt begrundet. Kommunen havde ikke begrundet nedsættelsen af bevillingen, hvilket er et krav, især når en ydelse, der er modtaget i længere tid, nedsættes uden ændring i borgerens funktionsniveau. Desuden havde kommunen undladt at udarbejde et budget som en del af den konkrete bevilling.

Resultatet er, at:

• Kommunen skal regulere borgerens kontante tilskud, når der foreligger et nyt beregningsgrundlag.
• Kommunens afgørelse er ugyldig på grund af væsentligt mangelfuld begrundelse og manglende budget.

Sagen hjemvises til kommunen, som skal træffe en ny afgørelse, der skal indeholde et budget og en fyldestgørende begrundelse. Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skøn over tidsforbruget for de enkelte ydelser.