Midlertidigt forbud og påbud vedrørende patent- og brugsmodelrettigheder til Voice Pick Up Bone Sensor i WF-1000XM4

Sø- og Handelsretten afsagde kendelse den 21. juni 2022. Retten fandt, at betingelserne for at meddele midlertidigt forbud og påbud var opfyldt, jf. Retsplejeloven § 413. Retten påbød Sony Nordic Denmark, filial af Sony Europe B.V., at betale sagsomkostninger på 1.929.530,75 kr. til Sonion A/S og Sonion Nederland B.V. inden 14 dage, med forrentning efter Renteloven § 8 a. Forbuddet og påbuddet blev betinget af, at Sonion A/S og Sonion Nederland B.V. stillede sikkerhed på 1.000.000 kr. senest den 5. juli 2022, jf. Retsplejeloven § 415, stk. 2.

Konflikten omhandlede primært gyldigheden af Sonions rettigheder (især EP 621, krav 1) og, subsidiært, om Sonys produkt (VPU’en produceret af GoerTek Inc.) udgjorde en krænkelse.

Sonions påstande var i den tilskårne sag baseret på DK 078 (krav 1) og EP 621/DK 120 (krav 1 i kombination med krav 2 og 3). Sonion argumenterede, at disse snævrere krav var gyldige og krænket. Sonion påpegede, at der var en stærk gyldighedsformodning, da rettighederne var udstedt efter prøvelse af EPO og PVS.

Sonys anbringender fokuserede på, at Stridsrettighederne var ugyldige, idet:

• Manglende Nyhed og Opfindelseshøjde/Frembringelseshøjde: Især i lyset af de uprøvede modhold Suzuki og Vibration Sensor, som Sony mente fratog krav 1 nyhed, eller i det mindste opfindelseshøjde, selv i kombination med underkrav (DK 078, krav 1).
• Manglende Basis (utiladelig udvidelse): Ændringerne i krav 1 under sagsbehandlingen (fx erstatning af "bevægelser" med "vibrationer" og udeladelse af væsentlige træk fra stamansøgningen, såsom kravet om fuldstændig forsegling af huset og volumenets størrelse) medførte en utiladelig mellemliggende generalisering.

Krænkelsesdiskussionen

Krænkelsesspørgsmålet beroede på to centrale træk:

1. Træk 1.3.1-1.3.3 (Hus/Ophængningselement): Sony hævdede, at hvis Sonions snævre fortolkning af disse træk skulle lægges til grund, krænkedes Stridsproduktet ikke, da ophængningselementets perifere kant i Stridsproduktet gennemskærer huset – hvilket Sonion mente var teknisk ækvivalent.
2. Træk 1.2.4 (Gennemgående elektriske forbindelser): Sony hævdede, at disse forbindelser i Stridsproduktet var placeret inde i vægdelen af mikrofonhuset og ikke i bagkammeret, som krævet i ordlyden. Dette var genstand for modstridende ekspertforklaringer (Frieder Lucklum mod Gregor Feiertag).

Rettens Vurdering

Retten afviste Sonys indsigelser vedrørende manglende basis, da de foretagne ændringer ikke blev anset for utiladelige mellemliggende generaliseringer. I forhold til ugyldighed pga. manglende frembringelses-/opfindelseshøjde, fandt retten, at Sony ikke havde godtgjort, at DK 078 (især træk 1.3.4 om akustiske åbninger) var nærliggende for fagmanden. Dette træk blev anset for at have en essentiel teknisk effekt.

Retten fandt det herefter sandsynliggjort, at Sonion har en gyldig ret i DK 078 og i EP 621/DK 120’s krav 1 i kombination med krav 2 og 3, idet retten ikke fandt det godtgjort, at krav 3 i EP 621 manglede opfindelseshøjde.

I krænkelsesvurderingen fandt retten, at Sonys produkt udgjorde:

• Ordret Krænkelse af Træk 1.3.1-1.3.4: Fastgørelsen af ophængningselementet, der gennemskærer huset, medførte ikke, at stridsproduktet faldt uden for ordlyden.
• Ikke-ordret Krænkelse af Træk 1.2.4: De elektriske forbindelser var placeret i væggen og ikke i bagkammeret. Dog fandt retten, at løsningerne var teknisk ækvivalente og nærliggende for en fagmand, da formålet (at forbinde de to printkort) opnåedes på samme måde.

Retten konkluderede, at Sonion havde sandsynliggjort både gyldighed og krænkelse, men betingede forbuddet af sikkerhedsstillelse, da gyldighed kun var sandsynliggjort.