Frifindelse for regreskrav mod 12-årig for voldsskade grundet manglende betalingsevne og offererstatningsdækning

Sagen omhandler et regreskrav fra Civilstyrelsen mod en 12-årig dreng (Appelindstævnte 2) og et hæftelseskrav mod hans mor (Appelindstævnte 1) efter en voldsepisode på en skoleudflugt. Den 19. maj 2014 var lærer Person 1 på gåtur med en specialklasse, da Appelindstævnte 2, en elev med adfærds- og indlæringsvanskeligheder, udviste voldelig adfærd. Efter at Person 1 forsøgte at få ham tilbage til skolen, eskalerede situationen, og Appelindstævnte 2 angreb Person 1 fysisk med slag og spark, og trak hende i håret.

Person 1 blev efterfølgende sygemeldt og diagnosticeret med PTSD. Erstatningsnævnet tilkendte Person 1 godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for advokatbistand. Civilstyrelsen, som overtog behandlingen af regreskrav efter offererstatningsloven fra Sydøstjyllands Politi, rejste herefter krav om tilbagebetaling af den udbetalte erstatning fra Appelindstævnte 2 og hans mor.

Appelindstævnte 2 og hans mor bestred, at der var udøvet vold som beskrevet, og anførte, at der ikke var årsagssammenhæng mellem hændelsen og Person 1's sygdomsforløb. De argumenterede desuden for, at et eventuelt erstatningsansvar skulle bortfalde eller lempes, især med henvisning til Appelindstævnte 2's alder, udviklingsmæssige udfordringer og manglende evne til at bære et økonomisk tab. Appelindstævnte 2 var på tidspunktet for hændelsen 12 år og gik i specialklasse på grund af kognitive udfordringer, der påvirkede hans indlæring og evne til at modtage beskeder. Han var fortsat på uddannelseshjælp og vurderedes ikke at blive selvforsørgende i fremtiden.

Højesterets Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og frifandt Appelindstævnte 2 for regreskravet og Appelindstævnte 1 for hæftelseskravet.

Ansvarsgrundlag og Årsagssammenhæng

Højesteret lagde til grund, at Appelindstævnte 2 den 19. maj 2014 udsatte Person 1 for forsætlig vold, hvilket var ansvarspådragende. Retten fandt endvidere, at Person 1's sygdomsforløb og udviklingen af PTSD var en direkte følge af voldsudøvelsen, og at dette var en påregnelig (adækvat) følge af den forsætlige vold.

Bortfald af Erstatningsansvar

Trods den forsætlige vold og den påregnelige skade vurderede Højesteret, at regreskravet mod Appelindstævnte 2 skulle bortfalde. Dette blev begrundet i en samlet vurdering af omstændighederne, herunder:

• Alder og Udvikling: Appelindstævnte 2 var 12 år på gerningstidspunktet og havde adfærds- og indlæringsvanskeligheder.
• Økonomisk Situation: Han havde ikke realistisk mulighed for at afvikle gælden inden for en overskuelig fremtid, da han fortsat var på uddannelseshjælp og ikke vurderedes at blive selvforsørgende.