Bekendtgørelse af lov om hæftelse for børns erstatningsansvar og om skærpet erstatningsansvar for anstiftere og ledere af opløb

Til stk. 1

Det foreslås, at forældremyndighedsindehaveren hæfter for hjemmeboende børns erstatningsansvar som følge af culpøse handlinger med indtil 7.500 kr. pr. skadevoldende handling.

Forældremyndighedsindehavernes ansvar er objektivt i den forstand, at det udløses, uanset om vedkommende selv kan bebrejdes, at den pågældende skade er sket.

Den foreslåede bestemmelse regulerer ikke den erstatningsretlige vurdering af, om barnet i det konkrete tilfælde er erstatningsansvarligt på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregel (culpareglen), jf. herom i de almindelige bemærkninger under pkt. 2.2.

Bestemmelsen omfatter ikke tilfælde, hvor barnet er erstatningsansvarligt på andet grundlag end culpareglen, f.eks. lovregler om objektivt ansvar i særlige situationer.

Den foreslåede bestemmelse berører ikke forældremyndighedsindehaverens eventuelle erstatningsansvar efter culpareglen eller i medfør af anden lovgivning. Den pågældende forælder vil f.eks. fortsat kunne være erstatningsansvarlig for det fulde skadesbeløb, hvis vedkommende har tilsidesat en pligt til at føre et rimeligt tilsyn med barnet, og denne tilsidesættelse har været årsag eller medvirkende årsag til, at barnet forvoldte den pågældende skade.

Efter bestemmelsen påhviler hæftelsesansvaret den, der har forældremyndigheden over barnet. Det er uden betydning, om der er tale om biologiske forældre, adoptivforældre eller andre, der efter forældreansvarsloven er tildelt forældremyndigheden over barnet. Det er også uden betydning, om forældremyndigheden hviler på en aftale efter forældreansvarsloven, og om forældremyndigheden eventuelt er midlertidig. Det afgørende er, om den pågældende har forældremyndigheden over barnet på det tidspunkt, hvor den skadegørende handling foretages.

Forældremyndighedsindehaveren hæfter kun for barnets skadevoldende handlinger eller undladelser, hvis barnet på det tidspunkt, hvor den skadegørende handling foretages, er hjemmeboende hos én eller begge indehavere af forældremyndigheden. Det forudsættes, at barnet anses for hjemmeboende i lovens forstand, når det har folkeregisteradresse hos en eller begge indehavere af forældremyndigheden, medmindre barnet er anbragt uden for hjemmet (eksempelvis hos plejeforældre, der ikke har overtaget forældremyndigheden, eller på døgninstitution) eller klart er flyttet hjemmefra.

Hæftelsesansvaret finder alene anvendelse i forhold til skader forvoldt af børn og unge, der er under forældremyndighed, dvs. personer, som er under 18 år og ikke har indgået ægteskab. Der gælder ikke nogen mindste aldersgrænse i forhold til barnet, men i praksis vil børn under 4-5 år formentlig ikke kunne blive erstatningsansvarlige for de skader, de måtte forvolde, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Forældrehæftelsen foreslås begrænset til et beløb på indtil 7.500 kr. pr. skadevoldende handling. Selv om skadelidte har lidt et tab, der overstiger dette beløb, kan forældremyndighedsindehaveren således alene mødes med et krav på 7.500 kr. pr. skadevoldende handling, medmindre vedkommende kan gøres erstatningsansvarlig på andet grundlag. Er skadelidtes tab mindre end 7.500 kr., hæfter indehaveren af forældremyndigheden alene med et beløb svarende til det faktisk lidte tab.

Den foreslåede beløbsbegrænsning gælder pr. skadegørende handling eller undladelse. I tilfælde af, at der er forvoldt flere skader, må afgørelsen af, om der har været tale om flere skadegørende handlinger, eller om skaderne er forvoldt ved én skadegørende handling, bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Ved overtrædelse af straffebestemmelser vil der normalt kunne tages udgangspunkt i, om der er foretaget et eller flere strafbare forhold.

Hvis en mindreårig f.eks. i forbindelse med ga­de­uroligheder både forvolder personskade med et stenkast og forvolder tingsskade ved at sætte ild til en bil, vil der være tale om to skadegørende handlinger, således at forældremyndighedens indehaver hæfter med indtil 7.500 kr. for hver skade. Hvis én bil i en række af biler antændes, og ilden breder sig og forårsager skade på de øvrige biler, vil der derimod være tale om én skadegørende handling, således at forældrenes hæftelse er begrænset til 7.500 kr. i alt.

Den foreslåede hæftelse gælder for hvert barn, der forvolder skade. Er en skade forvoldt af to søskende i forening, hæfter forældrene således for i alt 15.000 kr.

Hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, vil det foreslåede hæftelsesansvar kunne nedsættes eller helt bortfalde efter den almindelige lempelsesregel i erstatningsansvarslovens § 24. Efter denne bestemmelse kan der ske lempelse af erstatningsansvaret, når ansvaret vil virke urimeligt tyngende for den erstatningsansvarlige, eller når ganske særlige forhold i øvrigt gør det rimeligt. Ved vurderingen heraf skal der navnlig tages hensyn til skadens størrelse, ansvarets beskaffenhed, skadevolderens forhold, skadelidtes interesse, foreliggende forsikringer og omstændighederne i øvrigt.

Det foreslås, at forældremyndighedsindehaveren hæfter umiddelbart over for skadelidte for skader, som barnet er erstatningsansvarlig for efter culpareglen. Hæftelsen gælder således kun, hvis et ansvar kunne gøres gældende mod det skadevoldende barn, men det er ikke en betingelse, at barnets ansvar er fastslået ved dom eller forlig.

Har skadelidte eller de ansvarlige forældre tegnet en forsikring, der dækker den skade, som barnet har forvoldt, gælder de almindelige bestemmelser i erstatningsansvarsloven og forsikringsaftaleloven om forsikringsdækkede skader.

Det betyder navnlig, at barnets erstatningsansvar bortfalder i det omfang, skaden er dækket af skadelidtes tings- eller driftstabsforsikring, jf. erstatningsansvarslovens § 19, stk. 1. Det gælder dog bl.a. ikke, hvis skaden er forvoldt forsætligt eller ved grov uagtsomhed, jf. § 19, stk. 2, nr. 1.

De almindelige bestemmelser i erstatningsansvarslovens § 22 om regres for skadelidtes forsikringsselskab fører endvidere til, at skadelidtes forsikringsselskab – hvis erstatningsansvaret ikke er bortfaldet efter § 19, stk. 1 – i visse tilfælde indtræder i skadelidtes krav mod skadevolderen. Har forsikringsselskabet udbetalt erstatning til skadelidte i anledning af tingsskade, har selskabet efter § 22, stk. 1, regres mod det skadevoldende barn, hvis skaden er forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt. I så fald vil forsikringsselskabet også kunne rette et regreskrav mod forældrene inden for det beløbsbegrænsede hæftelsesansvar. Er der derimod tale om personskade, som er dækket af skadelidtes livs- eller ulykkesforsikring, følger det af erstatningsansvarslovens § 22, stk. 2, at skadelidtes forsikringsselskab ikke har regres mod det skadevoldende barn, uanset om skaden måtte være forvoldt forsætligt eller groft uagtsomt. I denne situation vil det udbetalende forsikringsselskab heller ikke kunne gøre et regreskrav gældende mod forældremyndighedsindehaveren.

I det indbyrdes forhold mellem det skadevoldende barn og de hæftende forældre vil dansk rets almindelige regler om solidarisk ansvar og regres finde anvendelse, jf. herved erstatningsansvarslovens § 25.

Hvis barnet og forældrenes forsikringsmæssige situation er den samme – dvs. hvis ingen eller alle er dækket af en ansvarsforsikring – afgøres den indbyrdes ansvarsfordeling efter erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1, hvorefter det skal vurderes, i hvilket omfang det er rimeligt at give regres til den skadevolder, der har betalt skadeserstatningen (herunder dennes forsikringsselskab).

Hvis den forsikringsmæssige situation ikke er den samme – dvs. hvis kun nogle af de ansvarlige er dækket af en ansvarsforsikring – afgøres den indbyrdes ansvarsfordeling efter erstatningsansvarslovens § 25, stk. 2. Efter denne bestemmelse bortfalder et regreskrav mod den skadevolder, der ikke er dækket af en ansvarsforsikring, som udgangspunkt, men regreskravet opretholdes dog bl.a., hvis den pågældende skadevolder har handlet forsætligt eller har udvist grov uagtsomhed, jf. § 25, stk. 2, 1. pkt. Hvis regreskravet ikke bortfalder, kan ansvaret efter omstændighederne lempes, jf. § 25, stk. 2, 2. pkt., idet der i så fald kan tages hensyn til de foreliggende forsikringer, således at erstatningsansvaret endeligt placeres helt eller delvis hos den skadevolder, der er forsikringsdækket.

Var det skadevoldende barn under 14 år, da den skadegørende handling blev foretaget, dækker en eventuel ansvarsforsikring, selv om skaden måtte være forvoldt forsætligt, jf. forsikringsaftalelovens § 19, stk. 1, jf. § 18.

I visse tilfælde kan skadelidte kræve, at staten betaler erstatning og godtgørelse for personskade, der skyldes overtrædelse af straffeloven. Reglerne herom findes i offererstatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 28. juni 2004 med senere ændring.

Efter offererstatningslovens § 17 indtræder staten i skadelidtes krav mod skadevolderen, hvis der udbetales erstatning til skadelidte. Da den foreslåede bestemmelse indebærer, at forældremyndighedsindehaveren hæfter for indtil 7.500 kr. pr. skadegørende handling, når det skadevoldende barn selv er erstatningsansvarlig, vil staten også kunne rette sit regreskrav mod forældrene inden for dette maksimumbeløb.

Til stk. 2

Bestemmelsen fastslår, at der er solidarisk hæftelse for det beløb, der fremgår af stk. 1, når der er fælles forældremyndighed over det skadevoldende barn.

Er der fælles forældremyndighed, kan skadelidte således vælge at rette sit krav på indtil 7.500 kr. pr. skadegørende handling mod begge indehavere af forældremyndigheden eller mod én af dem. Skadelidtes samlede skadeserstatning i henhold til den foreslåede hæftelsesregel kan ikke overstige 7.500 kr. pr. skadegørende handling, selv om kravet rettes mod begge forældre.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2009, og at den finder anvendelse på skader, der forvoldes ved handlinger foretaget efter lovens ikrafttræden. Tilsvarende gælder ved skadevoldende undladelser.

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.