Manglende kompetence - Betaling for fødsel ikke et vilkår for behandling

Sagen omhandler en gravid kvinde, der blev henvist til et hospital uden at have et dansk CPR-nummer. Hospitalet opkrævede hende et depositum og senere betaling for fødslen, da hun fortsat ikke havde et CPR-nummer på fødselstidspunktet. Hospitalet begrundede opkrævningen med, at kvinden ikke var berettiget til vederlagsfri behandling uden dansk folkeregisteradresse, jf. bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling og fødselshjælp m.v.

Kvinden klagede til Ankestyrelsen og anførte, at udlændingemyndighedernes lange sagsbehandling var årsag til det manglende CPR-nummer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet udtalte vejledende, at udtrykket "vilkår for behandling" betød kriterier for at yde behandling. Da opholdsamtskommunen havde forpligtet sig til at yde fødselshjælp, kunne betalingskravet ikke betragtes som et vilkår for behandlingen. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare Ankestyrelsens kompetence i forhold til betaling for fødsel som et vilkår for behandling, jf. Lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp § 1, stk. 4.

Ankestyrelsen afgjorde, at de ikke kunne behandle sagen, da den ikke faldt inden for deres kompetence efter sygehuslovgivningen. Deres kompetence omfatter alene klager over afgørelser om, på hvilke vilkår en person har ret til behandling, udover spørgsmål om befordring.

Begrundelsen var, at betaling for fødsel i kvindens tilfælde ikke var at betragte som et vilkår for behandling. Et vilkår for behandling forstås som sygehusets fastlæggelse af kriterier for at yde behandling til patienten. Ankestyrelsen lagde vægt på, at hospitalet allerede havde forpligtet sig til at yde kvinden fødselshjælp, og at fødselshjælpen ikke var gjort afhængig af betalingen.

Ankestyrelsen fastslog, at betaling for fødsel kun er et vilkår for behandling i de tilfælde, hvor fødselshjælpen er gjort afhængig af, at betaling sker. Kun i sådanne tilfælde kan spørgsmålet om betaling for fødselshjælp påklages til Ankestyrelsen.