Præcisering af dokumentationskrav ved adoption uden samtykke på grund af varigt nedsat forældreevne

Ankestyrelsen har behandlet fire sager principielt for at præcisere, hvilke oplysninger der er relevante at indhente, og hvilke forhold der skal belyses for at sandsynliggøre, at forældreevnen er varigt nedsat. Dette er særligt relevant, når et barn bortadopteres, efter at det er anbragt tæt på fødslen, og forældrene ikke har andre børn.

I sag nr. 1 og sag nr. 2 var forældrene, B og C, vurderet til at have vanskeligheder af omfattende og varig karakter. I den første sag var der tale om kognitive og tilknytningsvanskeligheder, herunder mental retardering og betydelige kognitive udfordringer. I den anden sag led forældrene af lettere mental retardering, ADHD og omfattende funktionsnedsættelser, som påvirkede deres evne til at varetage omsorgen for barnet. Begge børn, A, udviklede sig alderssvarende og positivt i plejefamilie eller på familieinstitution.

I sag nr. 3 og sag nr. 4 var forældrene, B og C, unge og uden tidligere kommunal støtte. I sag nr. 3 viste forældrekompetenceundersøgelsen visse vanskeligheder, men Ankestyrelsen fandt prognosevurderingen for vidtrækkende. Forældrene havde ikke modtaget den foreslåede behandling og støtte, men var stabile i samvær og modtagelige for vejledning. I sag nr. 4 var det ikke med høj sandsynlighed sandsynliggjort, at forælder C's evner var varigt nedsatte, og der var potentiale for udvikling, selvom forælder B's evner sandsynligvis var varigt nedsatte. Begge forældre tog imod råd og vejledning under samvær, og barnet, A, udviklede sig alderssvarende.

Ankestyrelsen har truffet principielle afgørelser for at fastlægge praksis for bortadoption uden samtykke, især når forældreevnen skal sandsynliggøres varigt nedsat. Dette omfatter situationer, hvor barnet er anbragt kort efter fødslen, og forældrene ikke har andre børn.

Ankestyrelsens afgørelser

I sag nr. 1 og sag nr. 2 tiltrådte Ankestyrelsen indstillingen fra børn og unge-udvalget om at frigive barnet til adoption. Afgørende var, at forældrenes vanskeligheder blev vurderet som omfattende og varige, hvilket gjorde dem ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Dette omfattede kognitive vanskeligheder, tilknytningsvanskeligheder og manglende evne til at imødekomme barnets basale behov. Væsentlige hensyn til barnets tarv, herunder behovet for stabilitet og kontinuitet i opvæksten, talte afgørende for adoptionen. Betingelserne for anbringelse uden samtykke efter Serviceloven § 58, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 blev fortsat anset for opfyldt.

I sag nr. 3 og sag nr. 4 tiltrådte Ankestyrelsen ikke indstillingen om at frigive barnet til adoption. I sag nr. 3 blev det vurderet, at forældrekompetenceundersøgelsens prognose var for vidtrækkende, og at forældrene ikke havde modtaget den foreslåede behandling og støtte. Forældrene udviste stabilitet og modtagelighed under samvær og ønskede at samarbejde. I sag nr. 4 var det ikke med tilstrækkelig høj grad af sandsynlighed godtgjort, at forælder C's forældreevne var varigt nedsat, og der blev lagt vægt på C's potentiale for udvikling med hjælp og støtte. Det blev vurderet, at betingelserne for adoption uden samtykke ikke var opfyldt, da det ikke var sandsynliggjort, at forældrene varigt ville være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Afgørelserne er truffet i henhold til Adoptionsloven § 2, Adoptionsloven § 9, stk. 2 og Adoptionsloven § 9, stk. 3.