Afslag på efterværn grundet manglende udsigt til positiv udvikling

NN, der har et samlet intelligensniveau på IQ 40 og har været anbragt i plejefamilie siden 2009, søgte om efterværn. XX Kommune afslog ansøgningen med den begrundelse, at der ikke var udsigt til en tilstrækkelig positiv udvikling, der kunne forberede NN til en selvstændig voksentilværelse. Kommunen vurderede, at NN ville have behov for omfattende støtte efter voksenreglerne.

Det sociale nævn i Statsforvaltningen YY ændrede kommunens afgørelse og bevilgede NN efterværn i form af fortsat anbringelse. Nævnet lagde vægt på, at NN var inde i en god personlig udvikling og havde behov for trygge rammer for at færdiggøre sit STU-forløb.

XX Kommune klagede herefter til Ankestyrelsen og anmodede om, at sagen blev behandlet som principiel. Kommunen ønskede afklaret, om enhver positiv udvikling medfører krav om efterværn, og fremhævede, at formålet med efterværn er at bidrage til en bedre overgang til en selvstændig voksentilværelse, hvilket NN's situation med et minimalt udviklingspotentiale ikke opfyldte.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fastslog, at NN ikke var omfattet af personkredsen for efterværn. Begrundelsen var, at der ikke var udsigt til en tilstrækkelig positiv udvikling inden for de områder, der er afgørende for at forberede den unge til en selvstændig voksentilværelse.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen lagde vægt på, at formålet med efterværn er at give den unge en mere glidende overgang til voksentilværelsen med fokus på uddannelse, beskæftigelse, stabil boligsituation og økonomihåndtering. Selvom der ikke er krav om, at den unge skal blive helt selvhjulpen ved det fyldte 23. år, skal der være udsigt til en positiv udvikling, der bidrager væsentligt til en selvstændig tilværelse.

Ankestyrelsen henviste til Principafgørelse 233-10, der fastslår, at afslag på efterværn ikke kan gives alene, fordi den unge formentlig også har behov for støtte efter det fyldte 23. år, men at der skal være udsigt til en positiv udvikling. Principafgørelse 66-13 understregede, at efterværn og ophold i boform for voksne er for forskellige persongrupper; hvis behovet er for omfattende, skal hjælpen ydes efter voksenreglerne allerede fra det 18. år.

Ved vurderingen af, om en ung er omfattet af personkredsen for efterværn, opstillede Ankestyrelsen følgende pejlemærker:

• Har den unge udviklet sig positivt i forhold til selv at kunne tage vare på personlige og praktiske forhold (f.eks. uddannelse, arbejde, økonomi, kost, rengøring, personlig hygiejne)?
• Er der udsigt til, at denne udvikling vil kunne fortsætte?
• Er der udsigt til, at den unge skal i boform?

På baggrund af NN's samlede situation, herunder hans IQ på 40 og minimale faglige udviklingspotentiale, vurderede Ankestyrelsen, at hans behov var så omfattende, at efterværn ikke ville bidrage til en overgang til en selvstændig voksentilværelse, men snarere fastholde ham i en beskyttet tilværelse med massiv støtte. Hjælpen skulle derfor ydes efter voksenreglerne i Serviceloven § 76 og Serviceloven § 68, stk. 14.