Afgørelse om afgrænsning mellem aflastning og anbringelse - ugentligt ophold på døgninstitution

Sagen omhandler en 12-årig dreng (M) med ADHD og adfærdsforstyrrelse, som siden december 2008 havde modtaget aflastning hver anden weekend. Familien anmodede i juli 2009 kommunen om, at M blev anbragt uden for hjemmet, da de ikke længere magtede konflikterne.

Efter anbefaling fra en psykolog på døgninstitutionen, hvor M allerede var i aflastning, ønskede familien i stedet en udvidet aflastningsordning. Denne ordning blev iværksat i oktober 2009, hvor M opholdt sig på døgninstitutionen fra torsdag efter skole til mandag morgen.

Kommunen betragtede dette udvidede ophold som en frivillig anbringelse og anmodede om samtykke, hvilket forældrene nægtede. Kommunen meddelte herefter, at M ville blive hjemgivet, men bevilligede samtidig støtte i form af udvidet dagbehandling og aflastning 10 døgn per måned. Kommunen fastholdt dog, at det ønskede ophold fra torsdag til mandag var en anbringelse, ikke aflastning.

Det Sociale Nævn tiltrådte kommunens afgørelse og begrundede, at omfanget af aflastningen overskred rammerne for Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 5, og at der i stedet måtte iværksættes en egentlig anbringelse efter Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 8. Nævnet henviste til vejledningens punkt 298, der beskriver aflastning som korterevarende ophold, typisk weekender og ferier. Familiens advokat klagede og anførte, at der var stor psykologisk forskel på aflastning og anbringelse for familien, og at opholdet ikke var 5 døgn ugentligt.

Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen og er kommet til samme resultat som Det Sociale Nævn, idet det ikke kan etableres ophold uden for hjemmet fra torsdag til mandag efter reglerne om aflastning.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på betænkning nr. 1212/1990 og forarbejderne til bestemmelsen om aflastning. Det blev vurderet, at intentionen med bestemmelsen er at give mulighed for:

• Faste, korterevarende aflastningsophold med et vist mellemrum.
• Mere enkeltstående aflastningsophold af længere varighed.

Et ophold uden for hjemmet hver uge fra torsdag eftermiddag til mandag morgen kan ikke rummes inden for rammerne af reglerne om aflastning i Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 5. Det har ingen betydning for vurderingen, om opholdet opgøres til 4 eller 5 døgn om ugen; et sådant omfang falder uden for aflastningsmulighederne. Kommunens opgørelse af antallet af døgn har således ikke haft betydning for sagens udfald. Kommunen havde desuden anført, at der ikke var grundlag for tvangsmæssige foranstaltninger efter Serviceloven § 58.