Kommunens pligt til at fastsætte hjemgivelsesperiode ved ophør af anbringelse

Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt en kommunalbestyrelse er forpligtet til at træffe afgørelse om hjemgivelse og fastsætte en hjemgivelsesperiode efter Serviceloven § 68, selv når børn og unge-udvalget ikke længere finder, at der er et anbringelsesgrundlag. I den konkrete sag havde forældrene tilbagekaldt samtykket til anbringelsen af barnet NN, hvorefter børn og unge-udvalget vurderede, at der ikke var et fortsat anbringelsesgrundlag.

Ankestyrelsen fastslår, at en kommunalbestyrelse altid skal træffe afgørelse om en hjemgivelsesperiode, uanset om anbringelsen er frivillig eller tvangsmæssig, og selvom børn og unge-udvalget ikke finder et fortsat anbringelsesgrundlag. Dette gælder også i den konkrete sag, hvor A kommune burde have fastsat en hjemgivelsesperiode, før hjemgivelsen af NN blev gennemført. Vi er således kommet til samme resultat som det sociale nævn i Statsforvaltningen YY. Der var enighed på mødet.

Begrundelse for afgørelsen

• Formålet med en hjemgivelsesperiode er at sikre en skånsom og planlagt hjemgivelse for barnet. Dette hindrer pludselige og uforberedte hjemgivelser, der kan skade barnets trivsel og udvikling.
• Perioden giver barnet mulighed for at sige ordentligt farvel til anbringelsesstedet og vænne sig til hjemmet gennem hyppigere samvær med forældrene.
• Kommunalbestyrelsen får mulighed for at tilrettelægge hjemgivelsen, herunder vurdere behov for støtte til barnet eller forældrene efter hjemgivelsen og forberede denne støtte. Derudover kan kommunalbestyrelsen sikre gode forhold for barnet straks efter hjemgivelsen, f.eks. passende skole- og fritidstilbud.
• Kommunalbestyrelsen har også mulighed for i hjemgivelsesperioden at overveje, om sagen skal forelægges børn og unge-udvalget med henblik på afgørelse om tvangsmæssig anbringelse.
• Det har været lovgivers hensigt, at barnets eller den unges behov i hjemgivelsessituationen skal vægtes højere end forældrenes ønsker.