Landsrettens afgørelse om opsættende virkning i sag om tvangsfjernelse

Denne sag omhandler en kæremål vedrørende opsættende virkning af en afgørelse om tvangsmæssig anbringelse af et barn uden for hjemmet.

Sagens Baggrund

Retten i Glostrup havde den 16. december 2021 afgjort, at en anmodning fra forældrene om at tillægge Ankestyrelsens afgørelse af 25. november 2021 om tvangsmæssig anbringelse af deres barn, født i 2019, opsættende virkning, ikke skulle tages til følge.

Forældrenes Kæremål

Forældrene kærede den 13. februar 2022 byrettens afgørelse. Deres påstand var, at effektuering af anbringelsen skulle tillægges opsættende virkning i henhold til Retsplejeloven § 469, stk. 3. Procesbevillingsnævnet havde givet tilladelse til kæremålet den 10. februar 2022.

Forældrenes Anbringender

Forældrene fremførte de samme anbringender som for byretten og supplerede med følgende punkter:

• Ankestyrelsens afgørelse om anbringelse af barnet var truffet, selvom fagpersoner fra den nuværende Kommune 1 mente, at en anbringelse ville skade barnet yderligere.
• Ankestyrelsens afgørelse var udelukkende baseret på skriftligt materiale fra tidligere kommuner og ikke på observationer fra Kommune 1, der havde observeret barnets trivsel i hjemmet.
• Det var bemærkelsesværdigt, at Ankestyrelsen ikke lyttede til de fagpersoner, der observerede barnets fremgang og vurderede, at anbringelse ikke var nødvendig.
• En ny forældrekompetenceundersøgelse vedrørende faderen burde tillægges betydning.
• Afgørelsen om anbringelse var så indgribende, at der burde være grundlag for opsættende virkning.

Ankestyrelsens Påstand

Ankestyrelsen påstod, at byrettens afgørelse skulle stadfæstes, og gjorde de samme anbringender gældende som for byretten.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten tiltrådte byrettens vurdering og fandt, at der ikke forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde, at indbringelsen af Ankestyrelsens afgørelse for retten skulle tillægges opsættende virkning. Denne vurdering blev foretaget i henhold til Retsplejeloven § 469, stk. 3 og Lov om social service § 170, stk. 2.

Landsretten stadfæstede derfor byrettens kendelse.