Højesterets kendelse om hjemvisning af forældremyndighedssag efter afvisning i landsretten, jf. Retsplejelovens § 368 a

Denne sag omhandler en anke af en familieretlig afgørelse vedrørende forældremyndighed og samvær. Familieretten havde truffet afgørelse om at ophæve den fælles forældremyndighed og tillægge faren den fulde forældremyndighed, samt fastsætte et begrænset samvær mellem barnet og moren. Moren ankede afgørelsen til landsretten, som afviste sagen med henvisning til Retsplejelovens § 368 a, idet landsretten ikke fandt udsigt til, at sagen ville få et andet udfald end i byretten, og at sagen ikke var af principiel karakter. Højesteret tog stilling til, om landsretten med rette havde afvist sagen.

Højesterets Begrundelse

Højesteret fremhævede, at Retsplejelovens § 368 a også finder anvendelse i familieretlige sager, jf. Retsplejelovens § 455, stk. 1. Dog understregede Højesteret, at sager om forældremyndighed og bopæl har en sådan særlig betydning for den ankende part, at afvisning efter Retsplejelovens § 368 a kun kan finde sted, hvis der foreligger særlige omstændigheder.

• Højesteret fandt, at der i den konkrete sag ikke forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en afvisning.

Højesterets Afgørelse

På baggrund af ovenstående ophævede Højesteret landsrettens dom og hjemviste sagen til behandling ved landsretten. Højesteret lagde vægt på sagens betydning for den ankende part og fraværet af særlige omstændigheder, der kunne begrunde en afvisning.

Konsekvenser af Afgørelsen

Denne afgørelse præciserer, at selvom Retsplejelovens § 368 a finder anvendelse i familieretlige sager, skal der udvises stor forsigtighed ved afvisning af sager om forældremyndighed og bopæl. Afvisning bør kun ske, hvis der foreligger særlige omstændigheder, hvilket understreger vigtigheden af en grundig behandling af sådanne sager.