Prøvelse af hegnsyns kendelse - spørgsmål om rette sagsøgte

Sagen omhandlede en prøvelse af lovligheden af en kendelse truffet af formanden for Kommunes Hegnssyn. Kendelsen pålagde sagsøgeren at etablere en ny og forbedret indhegning til sine heste for at forhindre yderligere skader på en nabos hæk.

Sagens Baggrund

Sagen blev anlagt den 15. oktober 2021 af sagsøgeren mod Hegnssynet Kommune ved formand Person 1. Baggrunden var en kendelse af 5. oktober 2021 (sag nr. 01/21) fra Hegnssynet, som pålagde sagsøgeren at opføre en ny, forbedret indhegning inden 5. november 2021. Dette skete efter en vurderingsforretning, hvor det blev lagt til grund, at skader på naboen Person 2's hæk var forårsaget af sagsøgerens heste, og at anmeldelsen af skaderne var sket i henhold til Mark- og vejfredsloven § 18, jf. Mark- og vejfredsloven § 21, jf. Mark- og vejfredsloven § 3.

Parternes Påstande

Sagsøgerens Påstand

Sagsøgeren nedlagde påstand om, at Hegnssynets kendelse af 5. oktober 2021 skulle ophæves, og at de pålagte omkostninger på 1.355 kr. skulle tilbagebetales med tillæg af procesrente fra sagens anlæg. Sagsøgeren gjorde gældende, at der ikke var hjemmel til at pålægge hende at opføre en ny forbedret indhegning.

Sagsøgtes Påstand

Hegnssynet Kommune ved formand Person 1 nedlagde påstand om frifindelse og henholdt sig til den afsagte kendelse.

Rettens Begrundelse

Retten fastslog, at en vurderingsmands kendelse afgør en tvist af privatretlig karakter mellem private parter. En domstolsprøvelse af lovligheden af en sådan kendelse kan derfor alene ske ved, at den ene private part anlægger søgsmål mod den anden private part. Det er ikke muligt at anlægge søgsmål mod hegnssynet eller vurderingsmanden, som har truffet afgørelsen i sagen.

Retten påser ex officio, at denne betingelse for realitetsprøvelse af sagen er opfyldt. Da sagsøgeren havde anlagt sagen mod Hegnssynet Kommune ved formanden Person 1 i stedet for mod naboen Person 2, var betingelserne for realitetsprøvelse ikke opfyldt. Det var uden betydning, at formanden for hegnssynet, der optrådte som selvmøder, alene havde nedlagt påstand om frifindelse.

Sagen blev afgjort uden mundtlig forhandling, alene på grundlag af stævning og svarskrift, som med parternes indforståelse blev anset for deres skriftlige procedureindlæg, jf. Retsplejeloven § 366.

Afgørelse

Retten afviste sagen, da betingelserne for realitetsprøvelse ikke var opfyldt. Dette skyldtes, at sagsøgeren havde anlagt sagen mod Hegnssynet Kommune i stedet for den private part, som kendelsen vedrørte.

Ingen af parterne blev pålagt at betale sagsomkostninger til den anden part.