Dom om hævd på kommunalt areal

Sagen omhandler Stevns Kommunes påstand om, at fire sagsøgte grundejere uretmæssigt har inddraget dele af et kommunalt beplantningsbælte til private havearealer. Kommunen kræver, at grundejerne anerkender det matrikulære skel og fjerner opførte bygninger, hegn og beplantning fra kommunens ejendom. Grundejerne påstår frifindelse med henvisning til, at de har vundet hævd over de omstridte arealer.

Sagens Baggrund

Sagen blev anlagt den 29. juli 2019 og drejer sig om hævd over arealer, der er en del af et beplantningsbælte, etableret omkring 1970 for at skærme nye villaejere fra et industriområde.

Parternes Påstande

Stevns Kommune nedlagde påstand om, at:

• Skellet mellem kommunens ejendom Matrikel nr. 1 og de sagsøgtes ejendomme (Matrikel nr. 2, 3 og 4) er det matrikulære skel, fastlagt ved udstykningen af de sagsøgtes ejendomme.
• De sagsøgte skal fjerne bygninger, hegn og beplantning, der er opført på kommunens ejendom, og genetablere fældet beplantning.

De sagsøgte påstod frifindelse og gjorde gældende, at de havde vundet ejendomshævd over arealerne.

Landinspektørens Undersøgelser

En skelforretning blev afholdt den 21. maj 2019. Landinspektørens erklæring af 4. juni 2019 fremhævede:

• De oprindelige skelrør fra udstykningerne i 1967, 1970 og 1972 er intakte og korrekt placeret.
• Arealerne er anvendt som have med en intensitet, der svarer til havearealer i området, herunder tilplantning, fældning, græsslåning, opførelse af skure og legeudstyr.
• Kommunen har ikke dokumenteret modråden eller forsøg på at bryde hævden fysisk eller retligt før 2017.
• Hævdsperioden kan dokumenteres til mindst 20 år, sandsynligvis omkring 45 år.
• Parcelhusejerne var bekendt med kommunens ejerskab, men udviste ikke ond tro ved uretmæssig tilegnelse.

Landinspektøren konkluderede, at hævd skulle anerkendes, og at de gældende skel skulle følge de faktiske brugsgrænser.

Kommunens Synspunkter

Stevns Kommune anførte, at de sagsøgte ikke havde løftet bevisbyrden for hævd, da ejendomsretten er ukrænkelig, og hævd kræver særlige omstændigheder. Kommunen bestred, at de sagsøgte havde udøvet en ejers råden i mere end 20 år, og henviste til luftfotos, der angiveligt viste, at beplantningsbæltet havde været intakt. Kommunen hævdede at have ført løbende tilsyn og vedligeholdelse af bæltet og bestred, at de havde udvist passivitet. Endvidere gjorde kommunen gældende, at de sagsøgtes råden var i strid med offentlige forskrifter, og at de havde handlet i ond tro, da de var bekendt med, at arealet var udlagt som beplantningsbælte, og de oprindelige skelpæle var intakte.

Sagsøgtes Synspunkter

De sagsøgte fastholdt, at de havde rådet over arealerne i mindst 20 år og op til 47 år, og at hævdsperioden tidligst blev afbrudt ved retssagens anlæggelse i 2017/2019. De bestred, at kommunen havde udøvet løbende vedligeholdelse eller tilsyn, og henviste til, at kommunen selv havde beskrevet bæltet som misligholdt. De sagsøgte bestred også, at de havde handlet i ond tro, da de altid havde opfattet arealerne som ubrugte af kommunen, og at ond tro som udgangspunkt er irrelevant for hævd. De fremhævede, at deres råden var intensiv, kontinuerlig og synbar, og at kommunen ikke havde udøvet effektiv modråden.

Sagens Forløb

Skelforretning og Vidneforklaringer

Under skelforretningen oplyste Sagsøgte 1, at han købte sin ejendom i 1970 og umiddelbart derefter indhegnede grunden, inklusive beplantningsbæltet. Han anvendte arealet til hundehus, legehus, køkkenhave og havebassin. Han var bekendt med, at arealet var kommunens, men mente, det var muligt at anvende det som tilgrænsende lodsejer. Sagsøgte 2 overtog sin ejendom i 1975 og begyndte at slå græs på arealet i 1976. Han indhegnede arealet i 1978 og plantede kirsebær og røn i 1982. Sagsøgte 4, der købte sin ejendom i 2004, fik af ejendomsmægleren oplyst, at der var vundet hævd på arealet.

Kommunens Vedligeholdelse og Kendskab

Vidner fra Stevns Kommune forklarede, at beplantningsbæltet blev etableret i 1970 for at skærme mod industriområdet. Der var ikke en fast plan for vedligeholdelse, og bæltet skulle vokse sig højt og tæt. Kommunen opdagede den uretmæssige råden i 2013 i forbindelse med en beplantningsplan. Enkelte grundejere trak sig tilbage, men de sagsøgte gjorde det ikke. Kommunen har udført begrænset vedligeholdelse i dele af bæltet, hvor der var adgang.

Sagsøgtes Kendskab og Anvendelse

Sagsøgte 1 forklarede, at han var klar over, at beplantningsbæltet var kommunens område og skulle fungere som skærm mellem industri- og parcelhusområdet. Han havde dog fået oplyst af en tidligere nabo, at man måtte bruge arealet som have, hvis man selv stod for vedligeholdelsen. Han havde rådet over arealet som sin egen have siden indflytningen i 1970. Sagsøgte 2 var også bekendt med, at arealet var kommunens ejendom.

Rettens Begrundelse

Retten lagde til grund, at de matrikulære skel var tydeligt markeret med skelpæle ved udstykningen i perioden 1966-1973, og at disse skelpæle stadig var intakte og korrekt placeret ved skelforretningen. Det var derfor åbenbart for de oprindelige købere, herunder Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og den tidligere ejer af Adresse 3 (Person 4), hvor grænsen mellem deres og kommunens ejendom gik.

Retten fandt, at det var åbenbart for Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og den tidligere ejer af Adresse 3 (Person 4), at de ikke var berettiget til at råde over kommunens areal. Retten fandt endvidere, at Stevns Kommune på intet tidspunkt havde givet grundejerne føje til at tro, at deres råden over beplantningsbæltet ville blive tolereret, ligesom kommunen ikke havde udvist retsfortabende passivitet. Retten lagde vægt på, at beplantningsbæltets karakter forudsatte, at det skulle vokse sig højt og tæt, og at regelmæssig vedligeholdelse eller inspektion fra kommunens side i en lang årrække derfor ikke var nødvendig.

På denne baggrund fandt retten, at ejerne af Adresse 1 og Adresse 2 samt den tidligere ejer af Adresse 3 ikke havde vundet ejendomshævd ved deres råden over beplantningsbæltet. Den nuværende ejer af Adresse 3 havde heller ikke på selvstændigt grundlag kunnet vinde hævd, da dennes råden først begyndte i 2004.

Den del af Stevns Kommunes påstand, der angik genetablering af kommunens beplantning, blev afvist som for upræcis til påkendelse.

Afgørelse for Sag BS-33833/2020-ROS (Adresse 1)

Sagsøgte 1 skal anerkende, at skellet mellem Stevns Kommunes ejendom Matrikel nr. 1 og Sagsøgte 1's ejendom Matrikel nr. 2 er det matrikulære skel, fastlagt ved udstykningen af Sagsøgte 1's ejendom. Sagsøgte 1 skal fjerne bygninger, hegn og beplantning mv., der er opført på kommunens ejendom. Påstanden om genetablering af fældet beplantning afvises.

Afgørelse for Sag BS-33836/2020-ROS (Adresse 2)

Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 skal anerkende, at skellet mellem Stevns Kommunes ejendom Matrikel nr. 1 og Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3's ejendom Matrikel nr. 3 er det matrikulære skel, fastlagt ved udstykningen af Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3's ejendom. Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3 skal fjerne bygninger, hegn og beplantning mv., der er opført på kommunens ejendom. Påstanden om genetablering af fældet beplantning afvises.

Afgørelse for Sag BS-33838/2020-ROS (Adresse 3)

Sagsøgte 4 skal anerkende, at skellet mellem Stevns Kommunes ejendom Matrikel nr. 1 og Sagsøgte 4's ejendom Matrikel nr. 4 er det matrikulære skel, fastlagt ved udstykningen af Sagsøgte 4's ejendom. Sagsøgte 4 skal fjerne bygninger, hegn og beplantning mv., der er opført på kommunens ejendom. Påstanden om genetablering af fældet beplantning afvises.

Sagsomkostninger

De sagsøgte (Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Sagsøgte 3, Sagsøgte 4) skal hver især betale Stevns Kommune sagsomkostninger på 32.700 kr. Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.