Klageadgang og opsættende virkning ved inddragelse af støtte til bil

Sagen omhandlede en 54-årig mand med hastigt progredierende dissemineret sclerose, som var totalt lam og boede på plejehjem. Hans familie boede ca. 8 km væk. Manden havde tidligere modtaget støtte til bil efter Serviceloven § 99.

Amtskommunen afslog mandens ansøgning om fortsat støtte til bil og afgiftsfritagelse, da de mente, at hans kørselsbehov ikke længere berettigede støtten. Manden klagede over afgørelsen og anmodede om opsættende virkning.

Amtskommunen fastholdt deres afslag og nægtede opsættende virkning. Det sociale nævn tiltrådte denne afgørelse med henvisning til Retssikkerhedsloven § 72, stk. 1, og anførte, at selvom manden måtte afhænde bilen, kunne han potentielt få støtte til en ny bil senere, og hans kørselsbehov kunne dækkes via amtets kørselsordning eller Serviceloven § 103.

Scleroseforeningen påklagede nævnets afgørelse på vegne af manden. De argumenterede for, at afgørelsen om inddragelse af bilen ville have vidtrækkende og vanskeligt genoprettelige konsekvenser for manden, især grundet hans progressive sygdom og den lange ventetid på en eventuel ny bil. De fremhævede, at manden var kognitivt velfungerende og at besøg i hjemmet var afgørende for hans forældrerolle og familiens trivsel. De påpegede, at alternative transportmuligheder som lifttaxa var urealistiske på grund af mandens uforudsigelige anfald af neurogene smerter, som gjorde det umuligt at overholde faste tidsplaner. Det blev også anført, at manden havde en ledsagerordning efter Serviceloven § 78, som krævede transport i invalidebilen. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare klageadgangen over afslag på opsættende virkning.

Ankestyrelsen fandt, at klage over afslag på opsættende virkning i sager om inddragelse af bilstøtte er omfattet af klageadgangen i Retssikkerhedsloven § 60, stk. 1. De ændrede det sociale nævns afgørelse og tillagde mandens klage opsættende virkning.

Begrundelse for klageadgang

Ankestyrelsen fastslog, at en afgørelse om afslag på opsættende virkning er en afgørelse efter den sociale lovgivning og dermed kan påklages i henhold til Retssikkerhedsloven § 60, stk. 1. Dette skyldes, at en beslutning om opsættende virkning betragtes som en afgørelse i forvaltningslovens forstand, når den vedrører en materiel sag efter den sociale lovgivning.

Begrundelse for opsættende virkning

Ankestyrelsen vurderede, at inddragelsen af mandens bilstøtte ville have vidtrækkende konsekvenser for ham. De lagde vægt på, at det var uklart, om manden overhovedet kunne benytte alternative kørselsordninger i en eventuel ventetid på en ny bil. Mandens helbredsmæssige situation, herunder behovet for at blive transporteret siddende/liggende i kørestol og uforudsigelige anfald af neurogene smerter, gjorde lifttaxa til et teoretisk og urealistisk alternativ.

• Klage over en afgørelse har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, jf. Retssikkerhedsloven § 72, stk. 1.
• En myndighed kan dog undtagelsesvist tillægge en klage opsættende virkning, hvis fuldbyrdelsen af afgørelsen vil have vidtrækkende konsekvenser, som ikke eller kun vanskeligt kan genoprettes.
• Vurderingen skal tage udgangspunkt i, om klageadgangen vil blive illusorisk, eller om underinstansens afgørelse vil miste sin betydning, hvis klagen ikke tillægges opsættende virkning.
• Det indgik også i vurderingen, at mandens materielle sag om inddragelse af bilstøtte var antaget til principiel behandling i Ankestyrelsen, hvilket indikerede en vis tvivl om afgørelsens lovlighed.