Mellemkommunal refusion ved flytning til ældrebolig - medfølgende ægtefælle

Sagen omhandlede et ægtepar, hvor manden var visiteret til en ældrebolig i B Kommune, og A Kommune havde givet refusionstilsagn for udgifter til ham. Ægteparret ønskede at flytte fra A Kommune til B Kommune af personlige og familiemæssige årsager.

A Kommune afslog at give refusionstilsagn for udgifter til hustruen. Kommunen begrundede afslaget med, at hustruen ikke selv var berettiget til en ældrebolig i A Kommune, men var omfattet af Almenboligloven § 58a, stk. 3, som tillader en ægtefælle at indgå i husstanden.

Forud for afslaget havde A Kommune indhentet en vejledende udtalelse fra Socialministeriet, som fastslog, at der ikke var hjemmel i Retssikkerhedsloven § 9a, stk. 2 til refusion for en rask ægtefælle. B Kommune klagede over afslaget, og nævnet pålagde A Kommune at yde refusion til B Kommune for hustruens udgifter, idet nævnet mente, at hustruen også var omfattet af et "tilbud" i henhold til Retssikkerhedsloven § 9a, stk. 2, nr. 2.

A Kommune klagede herefter til Ankestyrelsen, idet de fastholdt, at Retssikkerhedsloven § 9a, stk. 2, nr. 2 ikke omfattede refusion for den raske ægtefælle, og at Almenboligloven § 58a, stk. 3 alene var en lejeretlig regulering uden betydning for mellemkommunal refusion. Kommunen henviste desuden til Socialministeriets udtalelse og Social Meddelelse SM R-17-01.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fandt, at A Kommune ikke var forpligtet til at yde B Kommune refusion for udgifter til hustruen.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at hustruen ikke modtog et "tilbud" i den forstand, som er nævnt i Retssikkerhedsloven § 9a, stk. 2, nr. 2, ved flytningen fra A Kommune til B Kommune. Bestemmelsen i Retssikkerhedsloven § 9a, stk. 2, nr. 2 indeholder ikke en selvstændig hjemmel for, hvilke personer der kan optages i ældreboliger, men henviser alene til retten til refusion, når der er ret til flytning efter Almenboligloven § 58a.

Det følger af Almenboligloven § 58a, at det alene er den person, der opfylder betingelserne for optagelse i ældrebolig, som har ret til frit at vælge bolig og beslutte, at en ægtefælle fortsat skal indgå i husstanden. Den medfølgende ægtefælle modtager således ikke et tilbud i den i Retssikkerhedsloven § 9a, stk. 2 nævnte forstand.

Ankestyrelsen støttede sin afgørelse på ordlyden af Almenboligloven § 58a og den vejledende udtalelse fra Socialministeriet, som fastslog, at der ikke er hjemmel til refusion for en rask ægtefælle, da denne ikke modtager et tilbud i den relevante forstand.