Manglende refusion grundet ikke påvist passivitet ved tvangsfjernelse

En dreng flyttede med sin familie fra B Kommune til A Kommune den 15. januar 2007. Kort efter flytningen, den 2. april 2007, besluttede A Kommune at tvangsfjerne drengen fra hjemmet. A Kommune anmodede herefter B Kommune om refusion af udgifterne til drengen, hvilket B Kommune afslog den 12. november 2007. Det sociale nævn stadfæstede B Kommunes afslag på refusion. Nævnet begrundede afgørelsen med, at B Kommune ikke forud for flytningen havde truffet afgørelse om anbringelse uden for hjemmet, og at kommunen heller ikke havde udvist passivitet i en grad, der kunne begrunde refusionspligt. Nævnet lagde vægt på, at B Kommune i november 2006 havde besluttet at iværksætte en psykologisk undersøgelse af drengen i hjemmet på grund af bekymring for hans trivsel. En foreløbig erklæring forelå i december 2006, og B Kommune afventede den endelige rapport, som forventedes i medio januar 2007, før der blev taget stilling til videre tiltag. Familien flyttede dog inden den endelige rapport forelå. A Kommune klagede til Ankestyrelsen og ønskede en præcisering af betingelserne for refusion som følge af passivitet. Sagen blev behandlet i principielt møde for at belyse principperne for passivitet i Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 5.

Ankestyrelsen afgjorde, at A Kommune ikke havde ret til refusion fra B Kommune. Dette betød, at Ankestyrelsen var enig i, at B Kommune ikke havde udvist en sådan passivitet, at det kunne begrunde en refusionspligt over for A Kommune. For at opnå refusion fra en tidligere kommune, der ikke har medvirket til flytningen, er det en betingelse, at kommunen har udvist passivitet. Dette indebærer, at kommunen skal have været bekendt med de forhold, der begrundede tvangsfjernelsen, og det skal have været åbenbart, at der måtte gribes ind. Ankestyrelsen vurderede, at B Kommune ikke havde udvist passivitet i en sådan grad, at det kunne begrunde refusionspligt. Ankestyrelsen lagde vægt på, at B Kommune i slutningen af 2006 besluttede at foretage en nærmere undersøgelse af drengens trivsel. I forbindelse med den iværksatte eksterne psykologiske undersøgelse modtog B Kommune en skærpet underretning den 21. december 2006. B Kommune valgte at afvente den endelige psykolograpport, som forventedes i medio januar, før der blev taget stilling til eventuel tvangsfjernelse. Familien flyttede til A Kommune, inden den endelige rapport forelå. Det fremgår af lovforslaget til Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 5, at bestemmelsen skulle genindføre en retstilstand, hvor kommuner, der udviste passivitet i forhold til handleforpligtigelsen, hæftede for betalingen, hvis det var åbenbart, at der krævedes handling, og kommunen vidste dette. Bestemmelsen var ikke tiltænkt at give en videre adgang til refusion end tidligere forudsat, og tidligere principafgørelser som O-109-96, R-7-01 og R-1-07 var fortsat gældende.