Mellemkommunal refusion: Støtte i egen bolig sidestillet med boform
Dato
10. juli 2013
Eksterne links
Læs hele sagenJuridisk område
Retssikkerhedsloven
Emner
Egen bolig, Ubrudt forløb, Opholdskommune, Mellemkommunal refusion, Boform
Lovreferencer:
Sagen omhandler en tvist mellem A Kommune og B Kommune vedrørende mellemkommunal refusion af udgifter til støtte til en borger, NN, der er infantil autist. NN har en lang historik med ophold i bofællesskaber, men flyttede i 2006 til egen lejlighed med omfattende støtte efter Serviceloven § 85 og fuldtids beskyttet beskæftigelse efter Serviceloven § 103.
A Kommune mente, at refusionspligten var ophørt, da foranstaltningen i form af bofællesskab var brudt, og den nuværende støtte i egen bolig ikke var af et tilstrækkeligt massivt omfang til at sidestilles med en boform. De anførte også manglende underretning og betalingstilsagn.
B Kommune fastholdt, at der var tale om et uafbrudt forløb, og at den bevilgede støtte på 22-23 ugentlige timer til rengøring, tøjvask, kontakt til myndigheder og ledsagelse, kombineret med fuldtidsbeskæftigelse, var så omfattende, at den måtte sidestilles med en boform. Det sociale nævn gav B Kommune medhold.
Ankestyrelsen har afgjort, at den samlede støtte, som NN modtager, kan sidestilles med en boform efter serviceloven, jf. Retssikkerhedsloven § 9c, stk. 2, nr. 5. Dette betyder, at B Kommune fortsat er berettiget til refusion fra A Kommune.
Begrundelse for afgørelsen
Ankestyrelsen lagde vægt på følgende forhold:
- NN's diagnose som infantil autist og hans mangeårige ophold i bofællesskaber.
- Den omfattende støtte i egen lejlighed, der inkluderer 22 ugentlige støttetimer til daglige gøremål som rengøring, tøjvask, kontakt til offentlige myndigheder samt ledsagelse til behandlinger og sociale aktiviteter.
- NN's fuldtids beskyttede beskæftigelse.
Ankestyrelsen fandt, at den samlede støtte var så betydelig, at den trådte i stedet for og kunne sidestilles med et ophold i en boform. Desuden fastslog Ankestyrelsen, at der har foreligget et ubrudt forløb, og at manglende underretning eller fornyet betalingstilsagn ikke i sig selv ophæver refusionspligten, så længe lovens betingelser er opfyldt.
Lignende afgørelser