Kompetenceafgrænsning: Mellemkommunal refusion og ulovbestemte krav

Sagerne omhandler spørgsmålet om, hvorvidt de sociale nævn og Ankestyrelsen er kompetente til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af erlagt mellemkommunal refusion og uenighed om betaling for boligændringer.

Sag 1: Tilbagebetaling af refusion

• A Kommune krævede tilbagebetaling af refusion fra B Kommune vedrørende hjemmehjælp til en kvinde, efter at A Kommune havde afgivet et refusionstilsagn i 1993.
• Nævnet fandt, at A Kommune havde krav på tilbagesøgning fra 1. juli 1998, da den tidligere "sommerhusregel" ikke blev videreført i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9a.
• B Kommune klagede og anførte, at A Kommune havde givet et bindende tilsagn om refusion indtil 31. december 2001, og at tilbagesøgningskrav ikke var omfattet af klageinstansernes kompetence.

Sag 2: Uenighed om betaling for boligændringer

• B Kommune havde bevilget boligændringer til en kvinde, før hun flyttede fra A Kommune til B Kommune.
• A Kommune afviste at være handle- og betalingskommune.
• Nævnet fandt, at B Kommune ikke havde stedlig kompetence til at bevilge støtten, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9, og at der ikke var hjemmel til at pålægge A Kommune refusionspligt efter Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9a.
• B Kommune klagede og anførte, at A Kommune som opholdskommune var forpligtet til at behandle ansøgningen.

Ankestyrelsen fandt, at de sociale nævn og Ankestyrelsen ikke er kompetente til at træffe afgørelse om tilbagebetaling af erlagt mellemkommunal refusion eller eventuel anden økonomisk kompensation kommunerne imellem.

• Ankestyrelsen begrundede afgørelsen med, at et eventuelt krav om tilbagebetaling ikke er reguleret af Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 61 og de love, som retssikkerhedsloven gælder for.
• Ankestyrelsen henviste til, at det fordrer en særlig hjemmel for at behandle spørgsmål om økonomisk kompensation efter andre regelsæt.
• Vedrørende sag 2 fandt Ankestyrelsen, at retten til mellemkommunal refusion efter Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9a er betinget af, at borgeren ved flytningen får ophold i en boform eller en bolig, der kan sidestilles hermed.
• Kommunerne kan indgå aftale om refusion, jf. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9a, stk. 3, hvis der er enighed herom.
• Ankestyrelsen fandt, at det sociale nævn var kompetent til at tage stilling til spørgsmålet om opholdskommune, selvom nævnet ikke kunne tage stilling til økonomisk kompensation efter andre regler end Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område § 9a.
• Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse i sag 2 med disse begrundelser.