Command Palette

Search for a command to run...

Standsning af børnetilskud kan kun ske for fremtidige kvartaler

Dato

10. juli 2013

Eksterne links

Læs hele sagen

Juridisk område

Børnetilskudsloven

Emner

Ordinært og ekstra børnetilskud, Tilbagebetaling, Enlig forsørger, Standsning af udbetaling, Afgørelse

En kvinde modtog i 1998 ordinært og ekstra børnetilskud. I november 1998 solgte hun sit hus og flyttede adresse, først til en veninde og siden til sine forældre. I januar 1999 erklærede kvinden, at hun fortsat var reelt enlig.

Kommunen traf afgørelse den 26. januar 1999 om, at retten til børnetilskud bortfaldt med virkning fra 1. januar 1999. Begrundelsen var, at kvinden pr. 1. november 1998 havde adressefællesskab med en anden voksen person.

Sagen blev indbragt for det sociale nævn, som to gange hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at kommunen ikke alene på baggrund af adressefællesskab kunne standse udbetalingen. Desuden fandt nævnet, at kommunen ikke var berettiget til at standse udbetalingen med virkning for 1. kvartal 1999, og at der manglede en konkret vurdering af, om kvinden var reelt enlig.

Kommunen påklagede herefter nævnets afgørelse til Ankestyrelsen, idet de fastholdt, at betingelserne for børnetilskud ikke var opfyldt, og at de var berettiget til at stoppe udbetalingen, selvom meddelelse herom først blev givet efter kvartalets begyndelse.

Ankestyrelsen fandt, at kommunen alene kunne træffe afgørelse om standsning af børnetilskud for fremtidige kvartaler. Ankestyrelsen var enig med nævnet i, at kommunens afgørelse af 26. januar 1999 om standsning af børnetilskud tidligst kunne have virkning fra 1. april 1999.

Begrundelse for virkningstidspunkt

  • Tilskudsmodtageren skal have afgørelsen om ophør af ydelsen så betids, at hun kan nå at indrette sig på situationen inden kvartalets begyndelse.
  • Det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at en afgørelse skal foreligge, inden retsvirkningen indtræder.

Ankestyrelsen fastslog, at hvis ydelsen var modtaget uberettiget og mod bedre vidende efter kvartalets start, måtte kommunen søge beløbet tilbagebetalt efter reglerne i Børnetilskudsloven § 24.

Vurdering af enlig status

Ankestyrelsen fandt desuden, ligesom nævnet, at kommunen ikke havde foretaget en vurdering i overensstemmelse med § 7 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 26. februar 1998 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, hvilket indebærer en konkret vurdering af, om borgeren er reelt enlig, jf. Børnetilskudsloven § 2, nr. 1 og Børnetilskudsloven § 3.

Lignende afgørelser