Tilbagebetaling af børnetilskud og børnefamilieydelse - Mod bedre vidende - Kommunens vejledningspligt

Sagen omhandlede to principielle spørgsmål vedrørende tilbagebetaling af offentlige ydelser, hvor kommunen havde begået fejl. I den ene sag havde en kvinde modtaget børnetilskud, børnefamilieydelse og forskudsvis udbetalte børnebidrag, selvom hendes søn var anbragt uden for hjemmet og forsørget af offentlige midler siden juli 1998. Kommunen krævede ydelserne tilbagebetalt med henvisning til standardvejledning på ansøgningsskemaer fra 1991 og 1994.

I den anden sag havde en mand modtaget ordinært og ekstra børnetilskud til sine børn, selvom han var gift. Kommunen havde i september 1995 givet afslag på ydelserne, men på grund af en forvaltningsfejl blev de alligevel udbetalt. Først da manden blev familiesammenført med sin kone i marts 1998, opdagede kommunen fejludbetalingen og krævede beløbene tilbagebetalt.

Begge sager blev behandlet i principielt møde for at vurdere kommunens vejledningspligt og spørgsmålet om, hvorvidt ydelserne var modtaget "mod bedre vidende". De sociale nævn var i begge tilfælde enige med kommunernes krav om tilbagebetaling.

Ankestyrelsen fandt i begge sager, at betingelserne for at kræve tilbagebetaling af de fejludbetalte ydelser ikke var opfyldt. Det blev ikke godtgjort, at hverken kvinden eller manden havde modtaget ydelserne "mod bedre vidende", jf. Børnetilskudsloven § 24, stk. 2 og Børnefamilieydelsesloven § 7, stk. 1.

Ankestyrelsens begrundelse

I kvindens sag lagde Ankestyrelsen vægt på, at kommunen ikke havde vejledt hende specifikt om de økonomiske konsekvenser af sønnens anbringelse uden for hjemmet, selvom kommunen havde kendskab til anbringelsen. Selvom kvinden tidligere havde modtaget standardvejledning, burde kommunen have ydet særlig vejledning i forbindelse med anbringelsen. Kommunen måtte derfor bære risikoen for fejludbetalingen.

I mandens sag lagde Ankestyrelsen vægt på, at kommunen havde udbetalt ydelserne, selvom den vidste, at manden var gift, og selvom han havde modtaget et skriftligt afslag. Ankestyrelsen vurderede, at manden under de konkrete omstændigheder måtte kunne gå ud fra, at de udbetalte ydelser var korrekt beregnet. Kommunen måtte derfor bære risikoen for den skete fejludbetaling.

Ankestyrelsen ændrede således de sociale nævns afgørelser, og tilbagebetalingskravene bortfaldt.