Landsretsdom om kildeskat på renter og definitionen af retmæssig ejer i gennemstrømningsstrukturer

Sagens baggrund og de involverede selskabsstrukturer

Retssagerne drejer sig om, hvorvidt de danske selskaber HHU ApS (nu BEI ApS) og Alfa Laval Aalborg A/S var forpligtede til at indeholde kildeskat af rentebetalinger foretaget til udenlandske moderselskaber. Sagerne er en del af det kompleks, der internationalt er kendt som de danske "gennemstrømningssager".

Strukturen i HHU ApS-sagen

I sagen vedrørende HHU ApS var der etableret en struktur, hvor et selskab på Jersey (TAJRV Ltd.) ejede svenske holdingselskaber (ETERG AB og SNAH AB), som igen ejede det danske HHU ApS. HHU ApS optog lån hos det svenske SNAH AB, og renterne blev herfra kanaliseret videre gennem de svenske led til Jersey. Spørgsmålet var, om de svenske selskaber var de "retmæssige ejere" af renterne.

Strukturen i Alfa Laval Aalborg-sagen

Alfa Laval-sagen involverede en kapitalfond på Jersey (Altor 2003 Fund), der via et luxembourgsk selskab (Altor II S.à.r.l.) ejede aktier og ydede lån til det danske selskab. Renterne blev tilskrevet og udbetalt til Luxembourg og herfra videreført til kapitalfonden på Jersey.

Juridiske kernespørgsmål og EU-Domstolens inddragelse

Det centrale juridiske stridspunkt var fortolkningen af begrebet "retmæssig ejer" (beneficial owner) i henhold til Rente-/royaltydirektivet (2003/49/EF) og de relevante dobbeltbeskatningsoverenskomster. Skatteministeriet gjorde gældende, at de svenske og luxembourgske selskaber blot var gennemstrømningsenheder uden reel dispositionsret over midlerne, og at de derfor ikke var fritaget for kildeskat.

Landsretten forelagde præjudicielle spørgsmål for EU-Domstolen. Domstolen (Store Afdeling) fastslog i sin dom af 26. februar 2019, at:

• Begrebet "retmæssig ejer" betegner en enhed, der økonomisk set reelt modtager renterne og kan råde frit over dem.
• Gennemstrømningsselskaber, der fungerer som mellemliggende led uden økonomisk realitet, er ikke retmæssige ejere.
• Det generelle EU-retlige princip om forbud mod retsmisbrug forpligter nationale myndigheder til at nægte skattefordele ved kunstige arrangementer.

Parternes argumenter

Sagsøgerne argumenterede for, at de udenlandske selskaber var de civilretlige ejere af fordringerne og dermed de rette indkomstmodtagere efter dansk ret. De anførte desuden, at der ikke var tale om misbrug, da strukturerne var forretningsmæssigt begrundede, og at de mellemliggende selskaber havde selvstændig ledelse.

Skatteministeriet anførte derimod, at de mellemliggende selskaber var rene konstruktioner uden ansatte, lokaler eller reel aktivitet udover ejerskab, og at renterne var bestemt til at tilgå enheder i lande uden for EU/DBO-netværket.