Afgørelse om refusion af valgfrie serviceydelser på plejehjem under sygehusophold

En plejehjemsbeboer var indlagt på sygehus i 29 dage i marts/april 1999. I denne periode opstod der et krav om refusion for betaling af de valgfrie serviceydelser, som beboeren normalt modtog på plejehjemmet.

Kommunen traf afgørelse om, at der kun ville blive ydet refusion for kost under indlæggelsen. Kommunen henviste til, at der ikke var fastsat specifikke lovbestemmelser for refusion af øvrige valgfrie ydelser ved fravær, og at kommunen havde en praksis, hvor disse ydelser ikke refunderes, ligesom husleje, varme og el. De valgfrie ydelser kunne vælges til og fra månedligt.

Det sociale nævn fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens afgørelse og tiltrådte, at der kun blev refunderet for kost. Klageren anførte, at man ikke bør betale for ydelser, man ikke modtager, og efterlyste klare retningslinjer for refusion ved fravær. Sagen blev behandlet principielt for at afklare krav på refusion af udgifter til valgfrie serviceydelser som drikkevarer, vask, linned, ergoterapi, toiletartikler og rengøring ved fravær fra plejehjemmet.

Ankestyrelsen fandt, at der ikke var krav på refusion af udgifter til de valgfrie serviceydelser på i alt 1.028,00 kr. i forbindelse med plejehjemsbeboerens 29 dages sygehusindlæggelse. Dette blev afgjort med henvisning til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 82 af 5. februar 1998 om plejehjem og beskyttede boliger § 6, stk. 1, 2. punktum og § 11, stk. 2, sammenholdt med Socialministeriets bekendtgørelse nr. 26 af 14. januar 1998 om betaling for generelle tilbud og for tilbud om personlig og praktisk hjælp m.v. § 1, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen havde givet mulighed for, at de valgfrie ydelser kunne vælges til og fra fra måned til måned. Kommunens praksis med kun at refundere for kost ved fravær blev anset for rimelig. Det forhold, at kost blev refunderet, medførte ikke en pligt til tilsvarende refusion for øvrige valgfrie serviceydelser dag for dag.

Ankestyrelsen bemærkede, at der ikke er fastsat nærmere regler for til- og fravalg af valgfrie serviceydelser ved fravær. Den af kommunen tilrettelagte ordning blev ikke anset for at være ulovlig eller åbenbart urimelig inden for rammerne af Serviceloven § 140 og Serviceloven § 192. Ankestyrelsen tiltrådte dermed det sociale nævns afgørelse.