Command Palette

Search for a command to run...

Bevilling af ekstra ortopædiske sko udover standardinterval

Dato

10. juli 2013

Eksterne links

Læs hele sagen

Juridisk område

Serviceloven

Emner

Hjælpemiddel, Udskiftning efter behov, Ortopædisk fodtøj, Udskiftningsinterval

En 32-årig kvinde med en livsvarig lidelse i fødder og ben, som krævede ortopædiske sko, ansøgte i maj 1999 om to nye par. Hun havde tidligere fået bevilget to par i efteråret 1997, hvoraf støvlerne var slidt op, og de flade sko ikke sad godt.

Kommunen bevilgede kun ét par sko og henviste til en hovedregel om udskiftning hver 18. måned, samt at kvindens behov var dækket. De meddelte, at nyt fodtøj tidligst kunne bevilges i november 2000.

Kvinden forklarede, at hun havde brug for forskellige typer sko til forskellige formål og årstider. Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt kvinden berettiget til yderligere ét par sko. Nævnet hjemviste desuden sagen til kommunen for at vurdere, om kvinden var berettiget til endnu et par, da de fandt kommunens vurdering af behovet åbenbart urimelig.

Ankestyrelsen tiltrådte det sociale nævns afgørelse og fandt, at kvinden var berettiget til hjælp til yderligere et par ortopædiske sko.

Principielle vurderinger

Ankestyrelsen fastslog, at:

  • Hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov. Der kan ikke opstilles generelle retningslinjer for, hvor længe et hjælpemiddel skal holde. En individuel bedømmelse af ansøgninger om udskiftning skal altid foretages.
  • Vejledende udskiftningsintervaller, som f.eks. 18 måneder for ortopædisk fodtøj, er ikke bindende. De kan fraviges, hvis særlige forhold som erhvervsarbejde, vejrlig, særlige lidelser, individuel brug, legemlige forandringer eller slitage gør hyppigere udskiftninger nødvendige.
  • Der kan bevilges ortopædisk fodtøj til forskellige årstider og formål, når der er et dokumenteret behov, og ikke kun et begrænset brug.
  • Afslag på ansøgning om reparation kan ikke gives med henvisning til faste terminer for støtte til nye sko, da disse terminer kun er vejledende.

Afgørelsen blev begrundet med, at kvinden kun havde to par ortopædiske sko, hvoraf det ene var slidt op, og det andet ikke sad godt. Et yderligere par ortopædiske sko ansås derfor i væsentlig grad at kunne afhjælpe hendes nedsatte funktionsevne og derved lette den daglige tilværelse, jf. Serviceloven § 97. Ankestyrelsen tiltrådte desuden nævnets hjemvisning til kommunen for at vurdere, om kvinden var berettiget til endnu et par ortopædiske sko.

Lignende afgørelser