Tidsbegrænsning af socialpædagogisk friplads i dagtilbud

En mor var bevilget socialpædagogisk friplads til sin datter i en skolefritidsordning. Kommunen meddelte i januar 2000, at bevillingen udløb juni 2000. Datteren blev udmeldt oktober 2000, hvorefter kommunen opkrævede betaling for august og september måned.

Moderen klagede, da hun først i august 2000 blev informeret om fripladsens ophør, og mente, at kommunen ikke havde overholdt forvaltningslovens krav om skriftlig bevilling. Kommunen havde tidligere genvurderet fripladsbehov efter udløbsdato uden at opkræve betaling. Nævnet fandt dog ikke, at kommunen havde handlet i strid med forvaltningslovens bestemmelser. Sagen blev forelagt Ankestyrelsen for at afklare, om en socialpædagogisk friplads kan tidsbegrænses.

Ankestyrelsen fastslog, at der ikke er hjemmel til på forhånd at tidsbegrænse en socialpædagogisk friplads. Dette skyldes, at de forhold, der ligger til grund for tildelingen, ikke kan antages at være til stede for en bestemt periode.

Kommunens forpligtelser

Kommunen er forpligtet til løbende at påse, om betingelserne for fripladsen fortsat er opfyldt. Kommunen kan i forbindelse med tildelingen fastsætte en genbehandlingsfrist.

Principiel betydning

Ankestyrelsen ophævede nævnets afgørelse og hjemviste sagen til kommunen for ny behandling. Afgørelsen bygger på et princip, der tidligere er fastslået for økonomiske fripladser i SM O-11-85, og som nu udvides til også at gælde for socialpædagogiske fripladser. Dette betyder, at kommuner ikke kan kræve fornyet ansøgning ved en forudsat periodes udløb for hverken økonomiske eller socialpædagogiske fripladser i henhold til Serviceloven § 15, stk. 4 og Dagtilbudsloven § 43, nr. 4.