Principmeddelelse om tilbud efter beskæftigelsesindsatsloven - sammenskrivning af tidligere meddelelser

Denne principmeddelelse er en sammenskrivning af tidligere afgørelser og belyser praksis for kommunernes tilbud om aktivering og beskæftigelsesfremmende indsatser. Sagerne omhandler borgere, der har søgt om forskellige former for tilbud, herunder jobtræning, uddannelse og kurser, med henblik på at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet.

I flere sager ønskede borgere specifikke tilbud, som kommunen afslog. En borger, uddannet ingeniør, ønskede jobtræning i en anden kommune, der udnyttede hans uddannelse, men blev tilbudt et kommunalt produktionsværksted. En anden borger ønskede aktivering i en selvstiftet forening, mens kommunen tilbød jobtræning på en offentlig arbejdsplads. En tredje borger, med lang ledighed inden for sit fag, søgte om jobtræning på et museum, men kommunen fastholdt et jobsøgningskursus.

Andre sager fokuserede på støtte til uddannelse. En forsikret ledig fik afslag på forlængelse af en jobplan til sygeplejerskeuddannelse, da dagpengeretten udløb. En anden fik afslag på en 3-årig turistbacheloruddannelse, da en kortere vej til beskæftigelse blev vurderet mere hensigtsmæssig. Ligeledes fik en borger afslag på færdiggørelse af en billedkunstuddannelse, da hans omfattende erfaring inden for den grafiske branche burde udnyttes først. En sygemeldt borger med svær overvægt søgte om et højskoleophold for vægttab, men kommunen tilbød et alternativt forløb.

Fælles for sagerne er spørgsmålet om kommunens skøn i forhold til borgerens ønsker, kravet om at tilbud skal føre hurtigst muligt til beskæftigelse, og myndighedernes forpligtelse til at begrunde deres afgørelser tilstrækkeligt.

Ankestyrelsen har i disse principielle afgørelser fastslået rammerne for kommunernes skøn ved tildeling af tilbud under den aktive beskæftigelsesindsats, med fokus på borgerens medindflydelse og tilbuddets egnethed til at fremme beskæftigelse.

Kommunens skøn og borgerens medindflydelse

Kommunen skal så vidt muligt give borgeren flere tilbud at vælge imellem og sikre medindflydelse i sagsbehandlingen. Et selvfundet tilbud kan imødekommes, hvis det vurderes at være lige så egnet til at forbedre borgerens beskæftigelsesmuligheder som kommunens eget tilbud, især hvis det udnytter borgerens uddannelse eller kvalifikationer. Borgeren kan dog ikke stille krav om et bestemt ansættelsessted, og kommunens skøn baseres på en konkret vurdering af borgerens samlede helbredsmæssige og sociale forhold samt hidtidige uddannelses- og arbejdsmæssige forløb.

Krav om hurtigst mulig beskæftigelse

Et centralt kriterium for alle tilbud, især uddannelsesforløb, er, at de skal bringe borgeren hurtigst muligt i varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Dette betyder, at:

• Støtte til uddannelse er betinget af, at borgeren er berettiget til aktiveringsydelse i hele perioden.
• Eksisterende kvalifikationer og erfaringer skal prioriteres gennem virksomhedsrettede indsatser eller opkvalificering, før der gives støtte til ny uddannelse med henblik på brancheskift.
• Jobcentret og klagemyndighederne er ikke bundet af A-kassens jobplaner, men skal selvstændigt træffe afgørelse om retten til tilbud.

Særlige tilbud og begrundelseskrav

Et højskoleophold eller et tilbud med henblik på vægttab kan efter en konkret vurdering være en erhvervsrettet og beskæftigelsesfremmende aktivitet i henhold til Aktivloven § 82 og Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 22. Dog skal kommunens tilbud være passende og hensigtsmæssigt. Myndighedernes afgørelser skal leve op til forvaltningslovens krav til begrundelse, herunder angivelse af retsregler og hovedhensyn for skønsudøvelsen.