Afgørelse om fratagelse af manuel kørestol og minicrosser

En borger med muskelsvind havde tidligere fået bevilget en manuel kørestol og en minicrosser. Borgeren var desuden bevilget en el-kørestol og en handicapbil. I forbindelse med tilretning af el-kørestolen revurderede A kommune borgerens behov og traf afgørelse om, at borgeren ikke længere var berettiget til den manuelle kørestol og minicrosseren.

Kommunen og Statsforvaltningen Y vurderede, at borgerens daglige kørselsbehov var dækket af el-kørestolen og handicapbilen. De mente ikke, at den manuelle kørestol og minicrosseren i væsentlig grad yderligere afhjalp borgerens nedsatte funktionsevne eller lettede den daglige tilværelse i hjemmet. Kommunen foreslog, at en reservestol kunne udleveres ved reparation af el-stolen, og at en minicrosser kunne lejes ved behov.

Borgeren klagede over afgørelsen og anførte, at den manuelle kørestol var nødvendig som reserve ved akutte behov, til ferie, familiebesøg og kulturelle oplevelser, hvor el-kørestolen var for tung eller uhåndterlig. Borgeren fremhævede også, at minicrosseren var essentiel for udendørs aktiviteter som fisketure, indkøb om vinteren og deltagelse i arrangementer som Grøn Koncert, da den gav en anden mobilitet end el-kørestolen.

Ankestyrelsen stadfæstede kommunens og nævnets afgørelse om, at borgeren ikke havde ret til en manuel kørestol og en minicrosser. Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at et hjælpemiddel skal afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne i væsentlig grad eller i væsentlig grad lette den daglige tilværelse i hjemmet, jf. Serviceloven § 112, stk. 1.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgerens daglige kørselsbehov og behov for at komme uden for hjemmet allerede var dækket af den bevilgede el-kørestol og handicapbil. De vurderede, at den manuelle kørestol og minicrosseren ikke yderligere ville medføre en væsentlig afhjælpning af den nedsatte funktionsevne eller en væsentlig lettelse af den daglige tilværelse i hjemmet.

• Ankestyrelsen fandt ikke, at behovet for den manuelle kørestol til lejlighedsvis brug, herunder ferie og besøg, var tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne for væsentlig afhjælpning.
• Ankestyrelsen vurderede ligeledes, at minicrosseren til udendørs aktiviteter ikke var en væsentlig afhjælpning, da borgeren allerede havde en handicapbil og en el-kørestol, der kunne dække mange af disse behov.
• Ankestyrelsen bemærkede, at kommunen kunne udlevere en reservestol, hvis el-stolen skulle repareres, hvilket imødekom borgerens behov for et reservehjælpemiddel.