Afgørelse om dækning af udgifter til kanylebokse som merudgift

Sagen omhandler en borger, NN, der søgte om dækning af udgifter til kanylebokse som en merudgift efter Serviceloven § 100. Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at udgiften var en behandlingsudgift, en konsekvens af miljøregler, og at Serviceloven § 100 er subsidiær i forhold til anden lovgivning.

Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y ændrede kommunens afgørelse og fandt, at udgiften til kanylebokse var en nødvendig merudgift, da apoteket kun modtog brugte kanyler i godkendte bokse. Nævnet var uenig i, at der var tale om en behandlingsudgift.

Kommunen ankede nævnets afgørelse til Ankestyrelsen. Kommunen fastholdt, at udgiften var relateret til behandling i sundhedsvæsenet og dermed ikke kunne dækkes som merudgift. De undrede sig over, at kanylebokse skulle bevilges efter Serviceloven § 100, når kanyler og lignende materialer bevilges efter Serviceloven § 112.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fastslog, at NN ikke har ret til at få dækket udgifter til kanylebokse som en merudgift.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde til grund, at kanyler ydes som hjælpemidler efter Serviceloven § 112. Udgifter til kanylebokse blev betragtet som en almindelig driftsudgift, der er forbundet med brugen af kanylerne. Disse driftsudgifter er reguleret i hjælpemiddelbekendtgørelsen, som fastslår, at der ikke kan ydes hjælp til udgifter, der følger af brug af hjælpemidlet, såsom drift, rengøring eller vedligeholdelse.

Merudgiftsydelsen efter Serviceloven § 100 er subsidiær. Dette betyder, at hvis en støtteydelse kan opnås gennem en særlig bestemmelse i serviceloven eller anden lovgivning, skal støtten ydes efter denne specialbestemmelse. Da udgiften til kanylebokse anses for en driftsudgift i forbindelse med et hjælpemiddel, kan den ikke dækkes som en merudgift.