Command Palette

Search for a command to run...

Udmåling af borgerstyret personlig assistance - individuel behovsvurdering

Dato

10. juli 2013

Eksterne links

Læs hele sagen

Juridisk område

Serviceloven

Emner

Borgerstyret personlig assistance, Udmåling, Hjælpetimer

Lovreferencer:

NN, en tetraplegiker, søgte om udmåling af hjælpetimer til borgerstyret personlig assistance (BPA) efter Serviceloven § 96. Han havde omfattende behov for hjælp til alle daglige funktioner, herunder forflytninger, personlig hygiejne og måltider, og anførte, at hans behov ikke kunne skemalægges på grund af uforudsigelige toiletbesøg og risiko for kvælning ved at få mad galt i halsen, hvis han var alene.

Kommunen bevilgede oprindeligt 133 timer og 41 minutter pr. uge, som senere blev justeret til 134 timer og 41 minutter pr. uge, baseret på en detaljeret individuel behovsvurdering. Kommunen vurderede, at NN kunne være alene i kortere perioder, og at sikkerhedsrisikoen kunne afhjælpes med en mobiltelefon fastspændt på kørestolen eller et nødkald.

Det Sociale Nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt, at NN havde ret til hjælp 24 timer i døgnet. Nævnet lagde vægt på NNs omfattende handicap og behov for hjælp til alle livets forhold, samt at kommunen ikke havde givet en konkret begrundelse for reduktionen af hjælpetimerne. Nævnet henviste til den tidligere praksis i principafgørelse C-13-07, som fastslog et udgangspunkt om døgndækning.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og fastslog, at NN alene havde ret til udmåling af hjælp efter Serviceloven § 96 med 134 timer og 41 minutter pr. uge. Denne afgørelse afløser principafgørelse C-13-07 og supplerer principafgørelse 87-09.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens detaljerede og individuelle behovsvurdering. Afgørelsen blev truffet med udgangspunkt i en individuel behovsvurdering, hvor der lægges vægt på, hvad borgeren selv kan klare. Det blev vurderet, at:

  • NN kan være alene i kortere perioder.
  • Der kan laves en tidsplan, så hjælpen ydes, når NN har brug for det.
  • Der ikke er en sikkerhedsrisiko forbundet med at være alene i kortere perioder, da NN kan anvende en mobiltelefon, der kan fastspændes på kørestolen, eller et nødkald.
  • De ressourcer, kommunen har afsat, dækker plejebehovet.

Ankestyrelsen understreger, at udmåling af hjælp efter Serviceloven § 96 skal ske efter en nøje individuel behovsvurdering og ikke nødvendigvis indebærer ret til hjælp 24 timer i døgnet, hvis der ikke er konkrete opgaver at udføre.

Lignende afgørelser