Slidgigt og ret til rollator: En principiel afgørelse om aldersbetingede lidelser

En 73-årig kvinde med slidgigt i begge hofter fik afslag fra kommunen på en rollator som hjælpemiddel. Kommunen begrundede afslaget med, at kvinden var set cykle og gå rundt i byen, og at hendes lidelse var en almindelig aldersbetinget gene. Kommunen mente, at en bevilling ville skabe præcedens for alle ældre.

Det sociale nævn ændrede kommunens afgørelse. Nævnet lagde vægt på lægelige oplysninger om, at kvindens slidgigt og deraf følgende gangusikkerhed var en varig tilstand. Nævnet vurderede, at en rollator i væsentlig grad ville afhjælpe hendes funktionsnedsættelse og lette hendes hverdag.

Kommunen klagede over nævnets afgørelse til Ankestyrelsen og fastholdt sine argumenter. Sagen blev behandlet på et principielt møde for at afklare, om almindelige aldersbetingede lidelser kan berettige til et hjælpemiddel som en rollator.

Ankestyrelsen stadfæstede det sociale nævns afgørelse og fandt, at kvinden var berettiget til en rollator. Afgørelsen blev truffet med henvisning til, at betingelserne i Serviceloven § 97, stk. 1 var opfyldt.

Vurdering af funktionsevne

Ankestyrelsen lagde afgørende vægt på, at kvinden led af en varig nedsat fysisk funktionsevne på grund af slidgigt i hofterne. Denne lidelse medførte smerter og gangusikkerhed. En rollator blev vurderet til i væsentlig grad at kunne:

• Afhjælpe de varige følger af hendes funktionsnedsættelse.
• Lette den daglige tilværelse og gøre hende mere selvhjulpen.

Principiel afklaring

Ankestyrelsen fastslog, at en såkaldt "almindelig aldersbetinget lidelse" som slidgigt kan berettige til et hjælpemiddel, når de konkrete betingelser i loven er opfyldt. Det blev desuden bemærket, at det ikke er usædvanligt, at personer med slidgigt i hofterne kan cykle, da denne bevægelse ikke belaster leddene i samme grad som gang.

Afgørelsen understregede desuden formålet i Serviceloven § 1, stk. 2, som er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv og forbedre livskvaliteten.