Afslag på dækning af sansehave som nødvendig merudgift

En familie ansøgte om dækning af udgifter til anlæggelse af en sansehave til deres blinde datter. Datteren havde vanskeligt ved at færdes i familiens eksisterende have, og sansehaven skulle indeholde ledelinjer samt taktile eller lydmæssige kendemærker for at lette hendes færden. Kommunen afslog ansøgningen, men Det sociale Nævn imødekom den med den begrundelse, at sansehaven ville gøre datteren i stand til selv at finde rundt. Kommunen ankede nævnets afgørelse til Ankestyrelsen, idet de argumenterede for, at udgiften ikke var en nødvendig merudgift tæt knyttet til barnets forsørgelse, og at barnet kunne orientere sig med en stok og simple kendemærker uden en sansehave.

Ankestyrelsen ændrede Det sociale Nævns afgørelse og fastslog, at familien ikke havde ret til anlæggelse af en sansehave som en nødvendig merudgift ved datterens forsørgelse. Ankestyrelsen vurderede, at anlæggelse af en sansehave ikke var nødvendig for, at barnet kunne færdes i haven. De mente, at barnet ville kunne støttes i at færdes ved hjælp af enkle kendetegn og vejledning, hvilket ville være af relativt begrænset omfang. Desuden anså de hjælp og vejledning til at lære at færdes i haven som en del af den generelle læringsproces, der skal gøre barnet i stand til at færdes. Afgørelsen medførte ikke tilbagebetaling af eventuelt modtagne beløb.