Støtte til merudgifter som følge af boligændring - forhøjet lejeværdi, ejendomsforsikring og energiforbrug - Serviceloven § 28

En familie søgte om hjælp til løbende merudgifter i forbindelse med deres bolig, herunder forhøjet lejeværdi, ejendomsforsikring og øget forbrug af el og varme. Disse udgifter opstod som følge af en nødvendig boligændring på 60 kvm, der var bevilget efter Serviceloven § 102, stk. 1, på grund af familiens barns handicap.

Kommunen afslog ansøgningen. Begrundelsen var, at Serviceloven § 102 kun dækker merudgifter ved boligskift, ikke løbende udgifter i den nuværende bolig. Kommunen mente desuden, at Serviceloven § 28 ikke gav hjemmel til at dække boligrelaterede merudgifter i en selv-ejet ejendom.

Nævnet tiltrådte kommunens afslag og fastholdt, at § 102 udelukkende vedrører boligskifte, og at § 28 ikke sigter mod at dække løbende merudgifter som følge af boligindretning. Sagen blev herefter forelagt Ankestyrelsen for en principiel afklaring af dækningsmulighederne.

Ankestyrelsen ændrede nævnets afgørelse og fandt, at der er hjemmel i Serviceloven § 28 til at dække merudgifter i form af forhøjet lejeværdi af egen bolig, forhøjelse af ejendomsforsikring og større forbrug af el og varme. Disse udgifter skal være en direkte følge af en nødvendig boligændring efter Serviceloven § 102, stk. 1.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at boligændringen på 60 kvm udelukkende var bevilget på grund af barnets handicap, hvilket medførte de løbende højere boligudgifter. Styrelsen henviste til Socialministeriets vejledning af 5. marts 1998, punkt 37, som fastslår, at Serviceloven § 28 giver hjemmel til at dække udgifter, som familien ikke ville have haft, hvis barnet ikke havde haft en nedsat funktionsevne.

For så vidt angår den forhøjede lejeværdi, blev det fremhævet, at der tages pant for værdiforøgelsen, hvorfor den ikke modsvares af en formueforøgelse. Ankestyrelsen henviste også til tidligere praksis, hvor familier ikke skulle have merudgifter ved boligskift, når flytningen alene var nødvendig af hensyn til et handicappet barn.

Vejledningens eksempler på merudgifter er ikke udtømmende, og andre velbegrundede og sandsynliggjorte merudgifter på grund af barnets handicap kan dækkes. Ankestyrelsen bemærkede, at der efter forarbejderne til Serviceloven § 28 ikke er tilsigtet ændringer i ydelserne i forhold til den tidligere bistandslovs bestemmelser om merudgifter.

Afgrænsning af § 102

Ankestyrelsen var enig med nævnet i, at der ikke er hjemmel til at dække de nævnte boligudgifter efter Serviceloven § 102, stk. 1, da denne bestemmelse vedrører hjælp til boligændring i form af mur- og nagelfaste genstande. Ligeledes er der ikke hjemmel i Serviceloven § 102, stk. 2, da denne bestemmelse alene vedrører boligskift.

Sagen blev hjemvist til kommunen som første instans for en konkret vurdering af hjælpens størrelse efter § 28, herunder hvad der var nødvendige merudgifter som følge af barnets handicap.