Afslag på økonomisk hjælp til løbende forsørgelsesudgifter efter Servicelovens § 52, stk. 5

En kvinde søgte kommunen om økonomisk hjælp til dækning af løbende udgifter som overlevelse, husleje og medicin. Ansøgningen dækkede en periode på cirka seks måneder, indtil hendes datter fyldte 18 år, og var en konsekvens af, at kommunen tidligere havde afvist at yde hjælp efter aktivlovens § 41. Kvinden mente ikke, at udgifterne var løbende forsørgelsesudgifter, da de var tidsbegrænsede.

Kommunen og det sociale nævn afslog ansøgningen. De vurderede, at der var tale om løbende forsørgelsesudgifter, som ikke kunne dækkes efter servicelovens § 52, stk. 5. Nævnet henviste til lovens ordlyd og Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, punkt 309. Sagen blev indbragt for Ankestyrelsen for at få principielt afklaret, om økonomisk hjælp for en begrænset periode var at betragte som løbende forsørgelse under servicelovens § 52, stk. 5.

Ankestyrelsen stadfæstede kommunens og det sociale nævns afgørelse og fandt, at kvinden ikke havde ret til økonomisk hjælp til de ansøgte udgifter efter servicelovens § 52, stk. 5.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på følgende:

• Udgifter til overlevelse, husleje og medicin blev anset for at være løbende forsørgelsesudgifter på grund af deres karakter.
• Det forhold, at hjælpen var søgt for en begrænset periode, ændrede ikke ved vurderingen af, at der var tale om løbende udgifter, da der blev søgt om løbende hjælp og ikke et engangsbeløb.
• Serviceloven § 52, stk. 5 Serviceloven § 52, stk. 5 giver ikke mulighed for at yde økonomisk hjælp til løbende forsørgelsesudgifter. Bestemmelsen er formålsbestemt og kan kun anvendes til udgifter, der:
  • Bevirker, at en anbringelse uden for hjemmet kan undgås.
  • Fremskynder en hjemgivelse.
  • I væsentlig grad bidrager til en stabil kontakt mellem forældre og børn under anbringelse.

Ankestyrelsen henviste desuden til lovens forarbejder og Socialministeriets vejledning om særlig støtte til børn og unge og deres familier, punkt 309, som begge understøtter, at bestemmelsen ikke omfatter løbende forsørgelsesudgifter.