Begrænsning af kommunalt pant ved boligindretning finansieret af både kommune og borger

En yngre mand, der blev kørestolsbruger i 1999, fik bevilget ca. 265.000 kr. fra kommunen til boligindretning efter Serviceloven § 102. Han foretog også selv supplerende ændringer for ca. 100.000 kr., herunder nye trægulve og terrassedør. En vurdering i 2002 fastslog en samlet værdistigning på 80.000 kr., som ifølge vurderingsrådet skyldtes den indvendige modernisering, og ifølge en ejendomsmægler også de selvfinansierede forbedringer.

Kommunen krævede pant i mandens ejendom for hele værdistigningen på 80.000 kr. Det sociale nævn hjemviste sagen to gange til kommunen for en fornyet vurdering af pantets størrelse. Sagen blev behandlet i principielt møde for at afklare, om kommunen kunne kræve pant for den fulde værdistigning, når boligindretningen var finansieret dels af kommunen, dels af borgeren.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til kommunen til ny behandling og afgørelse, hvilket stemte overens med det sociale nævns tidligere afgørelse.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen fastslog, at kommunen ikke kunne forlange oprettelse af lån og tinglysning af pantebrev for et beløb, der overskred den værdiforøgelse, som skyldtes den del af boligændringerne, som kommunen havde finansieret. Dette var i overensstemmelse med § 1 i Socialministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 19. februar 1998.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at bestemmelsen præciserede, at kommunen alene kunne tinglyse pant for den værdiforøgelse, der direkte kunne sammenkædes med de boligændringer, kommunen havde afholdt udgiften for. Der var således ikke hjemmel til at tinglyse pant for den samlede værdiforøgelse på 80.000 kr., som var et resultat af både kommunalt og borgerfinansierede ændringer.

Det blev understreget, at hverken kommunen eller borgeren skulle opnå en uberettiget berigelse. De midler, borgeren selv havde anvendt, hidrørte fra hans egen formue, og værdistigningen heraf skulle ikke indgå i kommunens pant. Pantet skulle fastsættes ved en konkret sagkyndig vurdering af, hvilken del af værdiforøgelsen, der skyldtes de af kommunen finansierede boligændringer.