Nævnets kompetence ved klage over beløbsstørrelse for merudgiftsydelse til privat antaget hjælp

En familie med en datter født i 2006 med hjerneskade ansøgte om tilskud til privat antaget hjælp til pasning. Kommunen bevilgede 12,5 timer om ugen, men differentierede timetaksten til 60 kr. for 4,5 timer og 100 kr. for de resterende 8 timer. Begrundelsen for differentieringen var, at 4,5 timer blev anset for almindelig pasning for en familie med to små børn, mens de resterende 8 timer alene skyldtes datterens handicap.

Forældrene klagede over både timeantallet og beløbsstørrelsen. Det Sociale Nævn fastholdt timeantallet, men afviste at have kompetence til at vurdere størrelsen af kompensationen for aflønning af hjælpere, med henvisning til Retssikkerhedslovens vejledning om faktisk forvaltningsvirksomhed. Forældrene klagede herefter til Ankestyrelsen med fokus på nævnets kompetence til at vurdere beløbsstørrelsen.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og fastslog, at nævnet havde kompetence til at tage stilling til beløbsstørrelsen for aflønning af privat antaget hjælp til pasning af datteren.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at tilskuddet til privat antaget hjælp, herunder aflønningens størrelse, var en integreret del af den samlede afgørelse om merudgiftsydelse efter Serviceloven § 41. Fastsættelsen af beløbsstørrelsen blev ikke anset for at være faktisk forvaltningsvirksomhed, da det ikke drejede sig om den praktiske udførelse af hjælpen. Ligeledes hørte aflønningens størrelse ikke under kommunens generelle serviceniveau, men var specifikt begrundet i datterens handicap og familiens situation.

Sagen blev derfor hjemvist til Det Sociale Nævn for fornyet behandling af klagen over beløbsstørrelsen.