Ret til etablering af udendørs stik til el-køretøj bevilget som forbrugsgode

NN, der bor i en almennyttig stuelejlighed, havde fået bevilget et el-køretøj med kabine som et forbrugsgode efter Serviceloven § 113 på grund af dårligt hjerte. For at kunne oplade køretøjet søgte NN om etablering af en udendørs stikkontakt på ejendommens ydermur ved et cykelstativ uden for sin opgangsdør.

A kommune afslog ansøgningen om stikkontakten med henvisning til Serviceloven § 116. Kommunen argumenterede for, at et udendørs stik ikke gjorde boligen bedre egnet som opholdssted og sammenlignede situationen med tidligere praksis for vaskemaskiner, hvor installation ikke blev bevilget. De mente, at når køretøjet var et forbrugsgode, skulle borgeren selv sørge for opladningsmulighed, og at et stik uden for opgangsdøren måske ikke engang var en del af boligbegrebet.

Det sociale Nævn ændrede kommunens afgørelse og fandt, at NN havde ret til installationen som en boligændring. Nævnet lagde vægt på, at stikkontakten var en nødvendig forudsætning for at kunne benytte det bevilgede el-køretøj, og at etablering af et el-stik til opladning af et hjælpemiddelkøretøj efter praksis er en boligindretning, ikke en driftsudgift. Nævnet fastslog, at dette ikke ændredes, selvom køretøjet var bevilget som et forbrugsgode.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen, da de mente, at sagen havde principiel betydning for alle 3-hjulede el-kørestole, der nu bevilges som forbrugsgoder.

Ankestyrelsen tiltrådte nævnets afgørelse og fandt, at NN var berettiget til etablering af et udendørs stik i forbindelse med bevillingen af el-køretøjet.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen fastslog, at etablering af et udendørs stik til el-køretøjet er en boligindretning i henhold til Serviceloven § 116. De lagde vægt på følgende:

• Stikket er en nødvendig forudsætning for, at det bevilgede el-køretøj kan benyttes efter hensigten.
• Etableringen af el-stikket er en mur-og nagelfast installation, der ville efterlade synlige spor, hvis den blev fjernet.
• Etablering af el-stikket var NNs eneste mulighed for at få opladet el-køretøjet.

Ankestyrelsen afviste kommunens argument om, at et stik uden for opgangsdøren ikke var en del af boligbegrebet. De præciserede, at områder som fælles trappearealer og fælles indgangsdøre også er omfattet af boligbegrebet, hvis ansøgeren er nødt til at passere disse områder for at komme ind og ud af bygningen. Det forhold, at el-køretøjet var bevilget som et forbrugsgode, ændrede ikke ved vurderingen af, at stikket var en nødvendig boligindretning.