Merudgifter ved flytning til andelsbolig: Beregning af løbende ydelse vs. engangsudgift til andelsbevis

En familie måtte flytte til en egnet bolig, da datteren på 14 år havde nedsat funktionsevne. Efter opsigelse fra deres tidligere bolig og en midlertidig løsning i en ældrebolig, ansøgte familien om økonomisk hjælp til at flytte til en andelsbolig.

Det sociale nævn godkendte i oktober 2007 retten til hjælp til merudgifter ved flytningen. Kommunen beregnede i april 2008 merudgifterne som en løbende ydelse baseret på forskellen i husleje mellem den tidligere og den nye bolig, inklusiv månedlige afdrag på lån til andelsbeviset. Denne afgørelse blev stadfæstet af Det sociale nævn i september 2008.

Ansøger klagede til Ankestyrelsen, idet hun mente, at kommunen burde have betalt hele eller dele af andelsboligbeviset som en engangsydelse. Hun frygtede, at den løbende ydelse ville skabe en usikker situation, da den ville bortfalde, når datteren fyldte 18 år.

Ankestyrelsen fastslog, at merudgifter ved flytning til en andelsbolig skulle ydes som en løbende ydelse og ikke som en engangsydelse til køb af andelsbeviset.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde til grund, at datteren var omfattet af personkredsen i Serviceloven § 41, og at flytningen var nødvendig på grund af hendes nedsatte funktionsevne. Merudgifter efter Serviceloven § 41 kan kompenseres som en enkeltudgift eller en løbende ydelse til dækning af den forøgede boligudgift.

Ankestyrelsen vurderede, at:

• Der ikke kunne ydes hjælp til anskaffelse af en andelsbolig efter Serviceloven § 116, stk. 2, da denne bestemmelse kun gælder for ejerboliger.
• En andelsbolig ikke kunne sidestilles med en ejerbolig eller en lejebolig, da køb af andelsbevis har karakter af en investering, i modsætning til et indskud i en lejebolig, som er en sikkerhed.
• Det ikke var hensigten med Serviceloven § 41 at dække køb af andelsbeviset, da dette ville medføre en formueforøgelse for modtageren, hvilket bestemmelsen ikke åbner op for, da der ikke er mulighed for pant eller tilbagebetaling.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til Kommunen med pålæg om at foretage en ny beregning af merudgiften, således at den ikke medførte en formueforøgelse for ansøgeren, men fortsat blev ydet som en løbende ydelse.