Afgørelse om dækning af udgift til el-udtag i forbindelse med bevilling af el-kørestol

En mand, der led af kræft og paraplegi, benyttede en elektrisk kørestol. Kommunen bevilgede kørestolen, men krævede, at manden selv dækkede udgiften til etablering af et frostfrit el-udtag til opladning, da de ikke anså det for en del af hjælpemidlet.

Manden klagede til Det Sociale Nævn og argumenterede for, at el-udtaget var en integreret del af hjælpemidlet og derfor skulle dækkes efter Serviceloven § 112. Nævnet ændrede kommunens afgørelse og tilkendte dækning af udgiften til el-udtaget, idet de også anså det for en integreret del af hjælpemidlet.

Kommunen klagede herefter til Ankestyrelsen og bad om en principiel afklaring af, om el-udtaget var en integreret del af hjælpemidlet, og i så fald om det skulle bevilges efter Serviceloven § 112 om hjælpemidler eller Serviceloven § 116 om boligindretning. Nævnet ændrede efterfølgende sin opfattelse og mente, at udtaget skulle bevilges efter Serviceloven § 116, da det var en mur- og nagelfast installation.

Ankestyrelsen fandt, at manden var berettiget til hjælp til dækning af udgiften til el-udtag i frostsikker boks i forbindelse med bevilling af el-kørestol.

Ankestyrelsens principielle vurdering

Ankestyrelsen vurderede, at et el-udtag i frostsikker boks var en boligindretning og dermed skulle bevilges efter Serviceloven § 116, stk. 1. Dette skyldtes, at installationen var mur- og nagelfast og ville efterlade synlige spor ved fjernelse.

Det blev dog også fastslået, at el-udtaget var en nødvendig forudsætning for, at den bevilgede el-kørestol kunne benyttes efter hensigten, og at manden ikke havde andre muligheder for opladning. Ankestyrelsen tiltrådte derfor Det Sociale Nævns afgørelse om dækning af udgiften, men præciserede den rette lovhjemmel.