Afslag på merudgiftsydelse til akupunktur, kranio-sakral terapi, fysioterapi og varmtvandsbassin

Sagen omhandlede en borger med Ehlers-Danlos Syndrom, en kronisk og uhelbredelig bindevævssygdom, der medførte overbevægelige led og tidligere ledskred. Borgeren anvendte kørestol og søgte om dækning af udgifter til akupunktur, kranio-sakral terapi, varmtvandsbassin og fysioterapi.

Kommunen afslog ansøgningen med den begrundelse, at der ikke var lægelig indikation for udgifterne, og at behandlingsudgifter faldt uden for Serviceloven § 84. Borgeren klagede og anførte, at behandlingerne var nødvendige for at opretholde tilværelsen, og at den vederlagsfri fysioterapi ikke var tilstrækkelig.

Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Nævnet henviste til, at udgifter til behandling faldt uden for Serviceloven § 84 og vejledningen om merudgifter. Desuden fandt nævnet, at principperne fra SM C-5-05 om varmtvandsbassin også gjaldt her, da der ikke var dokumenteret et forbedret funktionsniveau.

Ankestyrelsen afgjorde, at borgeren ikke havde ret til dækning af udgifter til akupunktur, kranio-sakral terapi, fysioterapi og varmtvandsbassin.

Begrundelse for behandlingsudgifter

Ankestyrelsen lagde vægt på, at udgifter til kranio-sakral terapi, fysioterapi og akupunktur efter deres art og en lægelig vurdering måtte betragtes som behandling. I henhold til sektoransvarlighedsprincippet henhører behandlingsudgifter under sundhedssektoren og kan derfor ikke dækkes som merudgifter efter Serviceloven § 84. Dette er i overensstemmelse med Socialministeriets vejledning om hjælp til dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.

Begrundelse for varmtvandsbassin

Udgiften til varmtvandsbassintræning blev ikke anset for at være en nødvendig merudgift som følge af borgerens funktionsnedsættelse. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke var lægevidenskabelig dokumentation for, at træning i varmtvandsbassin var bedre end almindelig træning på land, medmindre der var tale om en svær ledlidelse. Efter en lægelig vurdering havde borgeren ikke en svær ledlidelse.

Ankestyrelsen tiltrådte dermed det sociale nævns afgørelse.