Afgørelse om støtte til batterier til blodsukkermåleapparat som merudgift

En borger, NN, søgte om dækning af udgifter til almindelige batterier til sit blodsukkermåleapparat som en merudgift efter servicelovens § 100. Kommunen afslog ansøgningen, da de samlede merudgifter ikke oversteg minimumsbeløbet på 6.000 kr. årligt, og inkluderede ikke batteriudgiften.

Det Sociale Nævn i Statsforvaltningen Y stadfæstede kommunens afgørelse om, at NN ikke havde ret til merudgifter, da minimumsbeløbet ikke var nået. Nævnet vurderede dog, at udgiften til batterier var en nødvendig merudgift, som skulle medregnes, da den var en følge af NN's nedsatte funktionsevne og ikke kunne dækkes af andre bestemmelser.

Kommunen klagede over nævnets vurdering af batteriudgiften, da de fandt, at det havde principiel betydning, om driftsudgifter til hjælpemidler bevilget efter servicelovens § 112 kunne dækkes som merudgifter. Sagen blev antaget af Ankestyrelsen for at afklare dette principielle spørgsmål.

Ankestyrelsen ændrede Det Sociale Nævns afgørelse og fastslog, at almindelige batterier til et blodsukkermåleapparat ikke kan bevilges som en merudgift efter servicelovens § 100.

Begrundelse for afgørelsen

Ankestyrelsen lagde vægt på, at der ikke er hjemmel i serviceloven til at yde støtte til almindelige batterier via merudgiftsbestemmelsen. Merudgiftsydelsen i servicelovens § 100 er et supplement, hvilket betyder, at hvis en ydelse kan opnås via en specifik bestemmelse i serviceloven eller anden lovgivning, skal den ydes efter denne specialbestemmelse.

NN's blodsukkermåleapparat er bevilget som et hjælpemiddel efter servicelovens § 112. Det fremgår af hjælpemiddelbekendtgørelsen, at:

• Der ikke ydes hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, f.eks. til drift, rengøring eller vedligeholdelse.
• Der ydes kun hjælp til batterier til hjælpemidler bevilget efter servicelovens § 112, hvis de ikke kan købes i almindelig handel, eller hvis de ikke kan eller bør udskiftes af ansøgeren.

Da området for betaling af batterier til hjælpemidler er detaljeret afgrænset i hjælpemiddelbekendtgørelsen, fandt Ankestyrelsen, at der ikke var grundlag for at udvide dækningen via merudgiftsreglerne. Dette ville stride imod lovgivers intentioner og forarbejderne til merudgiftsbestemmelsen, som ikke åbner for en sådan udvidet dækning af driftsudgifter til hjælpemidler.