Hjemvisning vedrørende beregning af merudgifter til diabeteskost med specialvarer

Ankestyrelsen behandlede en sag principielt for at afklare reglerne for beregning af merudgifter til kost for voksne diabetikere, som et supplement til Principafgørelse nr. 10-14. Sagen omhandlede en borger, hvis merudgiftsydelse til diabeteskost med specialvarer blev bragt til ophør af A Kommune.

Kommunen begrundede sin afgørelse med en "miniundersøgelse", der konkluderede, at specialprodukter ikke længere medførte en merudgift efter indførelse af fedt- og sukkerafgifter. De godkendte kun en merudgift på 68 kr. pr. måned, svarende til taksten uden specialvarer. Kommunen henviste også til en lægekonsulents udtalelse om, at specialprodukter ikke var videnskabeligt nødvendige.

Borgeren klagede også over afslag på dækning af transportudgifter til et sygehus valgt af praktiske årsager i forbindelse med arbejde, samt andre yderligere merudgifter. Kommunen ændrede senere sin afgørelse vedrørende transport og bevilgede 115,50 kr. til den billigste transportform til det nærmeste behandlingssted. De øvrige merudgifter krævede en ny ansøgning.

Ankestyrelsen hjemviste sagen til A Kommune for fornyet behandling og en ny beregning af borgerens merudgifter fra tidspunktet for kommunens oprindelige afgørelse.

Principiel afgørelse om specialvarer

Ankestyrelsen fastslog, at udgifter til specialvarer skal medtages i beregningen af merudgifter, hvis borgeren kan dokumentere et behov for at benytte dem. Dette behov kan være begrundet i, at borgeren ikke kan kompensere for ekstra kulhydratindtag med hurtigtvirkende insulin, og at specialvarerne rent faktisk anvendes i dagligdagen.

Ankestyrelsen lagde vægt på, at kommunen ikke havde foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for diætkost med specialvarer. Kommunens "miniundersøgelse" blev ikke fundet tilstrækkelig til at tilsidesætte konklusionerne fra "Undersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008", som angav en merudgift på 150-200 kr. pr. måned for voksne med specialvarer.

Andre merudgifter

Vedrørende transportudgifter til sygehus fandt Ankestyrelsen ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens ændrede afgørelse om dækning af den billigste transportform til det nærmeste behandlingssted. Andre yderligere merudgifter skulle ansøges særskilt hos kommunen.

Ankestyrelsens afgørelse er truffet i henhold til Serviceloven § 100 samt §§ 1, 5 og 6 i bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.